Sund Banankage: Opskrift på sund banankage med dadler

Sund banankage

Sund banankage… Ummm…

Vi kan alle få en sød trang nogen gange, men der er ingen grund til at glemme alle de sunde tanker man har sig. Der kan sagtens findes alternativer til de ellers sukkerfyldte kager man normalt ville bage, og her finder du en nem opskrift på en sund banankage.

Den er så god, at munden løber i vand. Kast dig endelig ud i den, og vend tilbage med hvad du synes.

Jeg har også delt en opskrift på en mindre sund banankage HER, hvis ikke man er i humør til den sundere løsning. Og hvis man er i humør til verdens bedste snaskede kanelsneglekage, så finder I den HER.

Opskrift ikon

Sund banankage

5 fra 1 stemme
Antal: 6
Forberedelse20 minutter
Tilberedelse40 minutter
I alt1 time

Ingredienser

  • 400 g dadler
  • 200 g mandler
  • 6 spsk. kokosolie eller rapsolie
  • Saft fra en presset appelsin
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 2 tsk. kanel
  • 1 knsp. salt
  • 6 æg
  • 50 g mørk chokolade
  • 3 bananer

Tilberedelse

  • Kør dadler, mandler, æg, bananerne, olie, appelsinsaft, vanilje, kanel, salt igennem en foodprocessor eller blender i et par minutter.
  • Hvis du bruger blender, oplever du måske at massen er meget klisteret, da ingredienserne ikke vil synke til bunds. Det skal have ca. samme konsistens som marcipan.
  • Hak til sidst chokoladen groft og kom i.
  • Kom dejen i en smurt bradepande, tærteform eller lignende, og bag kagen i 40-45 minutter ved 160 grader.
  • Lad kagen køle af, inden den serveres.
  • Brug evt. lidt ekstra chokolade til at smelte oven på kagen. Hurra! En sund banankage, der er klar til at spise.
Sund Banankage: Opskrift på sund banankage med dadler 1
Sund Banankage: Opskrift på sund banankage med dadler 2

Energifordelingen i en sund banankage er således:

  • 4058 kcal
  • 99,9 g pr0tein
  • 478 g kulhydrat
  • 194,2 g fedt

Dvs., at hvis man deler kagen op i 12 stykker, har man et stykke kage på kun 338 kcal med fornuftige tal. Man skal jo også huske størstedelen af fedtet er nøddefedt, som er sundt fedt. Selvfølgelig med alt med måde.

Sund banankage

Så er der vidst ikke andet end at sige velbekomme. I må meget gerne kommentere, hvis I får prøvet vores sunde banankage. Den egner sig godt til alle lejligheder. Om det er familiesammenkomster, børnefødselsdage eller weekendhygge derhjemme.

Del indlægget
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

15 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments