Opskrift: Sunde fuldkornsboller

Søndag fik vi begge to pludselig cravings, dog mest mig (Danica). Jeg tiggede og bad Rasmus om at vi skulle falde i sammen med Ben & Jerrys is eller bland selv slik. Men manden var hård. Han mente jeg vil fortryde det, og det vil jeg selvfølgelig også bagefter. Men jeg kunne mærke jeg var nødt til at komme min craving til livs. Vi fik så den ide, at lave forholdsvise sunde fuldkornsboller kl. 20.00 om aften, og de blev så lækre.


Opskrift: Sunde fuldkornsboller


Inspirationen til fuldkornsboller fik jeg fra en af mine yndlings madblog – Twin Food. Det er to søstre der laver simpelt, men utroligt lækkert mad, som folk på S.U også kan være med på. Jeg har nærmest bogmærket hver eneste opskrift, de ligger op 🙂

Fuldkornsboller

Du skal bruge nedenstående ingredienser til ca. 15 fuldkornsboller:

  • 25 gr. gær
  • 1/2 liter vand
  • 1 dl. mælk
  • 1 spsk honning
  • 3 dl. fuldkornsmel
  • 9 dl. hvedemel
  • 2 tsk groft salt

Fuldkornsboller

Opløs gæren i vand og mælk og tilsæt dereftet honning. Rør det godt sammen. Salt tilsættes derefter sammen med fuldkornsmel. Det hele røres godt sammen. Tilsæt dernæst resten af melet og rør det godt ind i dejen. Det er vigtigt dejen virker løs, og der må derfor ikke arbejdes for meget med den. Lad efterfølgende dejen hæve til dobbelt størrelse ved stuetemperatur i 1-2 timer.

Fuldkornsboller

Fuldkornsboller

Efter at bollerne har hævet hældes dejen forsigtigt ud på et køkkenbord, som er drysset med mel. Husk at dejen ikke skal æltes! Brug en dejskraver og del dejen i det ønskede antal portioner. Bag fuldkornsboller  med det samme ved 230 grader. Man kan eventuelt sætte en bredepande i bunden af ovnen med vand, så ovnen bliver fuld af damp. Vi havde desværre ikke plads til dette, men det skulle eftersigende gøre bollerne mere sprøde. Bag fuldkornsboller i ca. 14-16 min. Vi har frosset de fuldkornsboller ned, som vi ikke fik spist, og de er lige så gode, når de varmes op igen.

Fuldkornsboller

Energifordelingen for fuldkornsboller er således:

  • 250 kcal pr. bolle
  • 7,3 gr. protein
  • 51,8 gr. kulhydrat
  • 1,25 gr. fedt

Bon appetit! 🙂

11 Comments
    1. Æv 🙁 Men de er virkelig nemme at lave hvis det kan hjælpe! Man skal næsten ikke have fingrene i det 🙂

  1. Hej Danica! Tusind tak for din søde omtale om Os, det varme virkelig! Det er en rigtig flot blog du har fået! Vi er glade for at du også synes om de her boller, for de er jo bare ultra nemme at lave og så smager de fantastisk 😉 Det er sådan nogle man bare altid skal have i fryseren.
    / Laura og Christine

    1. Det var så lidt! Andre folk fortjener at få del i jeres lækre opskrifter 🙂 Jeg glæder mig allerede til jeres næste madprojekt.

    1. Meget sjovt alternativ 😉 Men når man nu ikke må spise sådan noget usundt noget fyldt med kcal., så er de her boller egentligt et lækkert alternativ.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Translate