Opskrift: Verdens bedste banankage

Warning: Denne opskrift er stærkt vanedannende. Det har været vores yndlingsopskrift på kageværk de sidste mange år. Opskriften er i sin tid fundet hos søde Miss Jeanett og er en vinder hver gang vi skal “synde” 🙂

Såfremt usund kage er no go for dig, kan jeg varmt anbefale vores tidligere opskrift på en sund og nærende banankage.

banankage-1

Du skal bruge:

– 4 store bananer

– 3 æg

– 170 gr. sukker

– 125 gr. hvedemel

– 1 tsk. bagepulver

– 3 tsk. vaniljesukker eller pulver

– 100 gr. smør

– 200 gr. chokolade (vi brugte 100 gr. mørk til at putte i kagen og 100 gr. lys til at putte ovenpå)

How to: Smelt først og fremmest smøret og bland det sammen med alle  ingredienser pånær bananer og chokolade. Mos derefter bananerne (det er nemmest med hænderne) og hak 100 gr. af chokoladen. Tilsæt bananer og chokolade i dejen. Efter at have rørt godt rundt, hæld dejen i en smørsmurt form, hvorefter kagen skal bages i 30/35 minutter på 200 gr. Når kagen er færdigbagt, skal de resterende 100 gr. chokolade smeltes og fordeles på kagen.

Vi synes den er bedst efter at have stået et par timer i køleskabet, da den bliver mere fast i det. Den kan dog også sagtens spises med det samme. Enjoy 🙂

// Our favourite cake in the world. It’s not healthy but damn good!

Hey you! Har du læst de her?

14 Comments
  1. Mmm, jeg elsker alt bagværk med banan i , så denne her må også prøves – og lidt usundt er jo også i orden en gang i mellem 🙂

    1. Ja, sådan har jeg det også. Kager må gerne være de usunde af slagsens i ny og næ, ellers kan det hurtigt blive lidt kedeligt 🙂

  2. Hej Rasmus & Danica, Nu har jeg fået kigget mig lidt rundt og syntes det en rigtig fin blog i har fået stablet på benene, jeg er selv rimelig ny, så dejligt med lidt inspiration – Kig gerne selv på min og giv lidt feedback, har ikke fået så meget kritik på den så ville dejligt med at høre lidt (: http://www.danskisverige.wordpress.com

    1. Det er en rigtig fin blog du har fået lavet, det ser professionelt ud og “ligner” ikke alle andre blogs 🙂 Er det nødvendigt at man skal klikke sig ind på indlæggene for at læse dem? Jeg foretrækker at kunne læse hele indlægget med det samme, men det er bare min smag 🙂 Men ellers er den virkelig god din blog!

      1. Tak for de söde ord, dejligt at få lidt kritik med på vejen, min blog er jo stadigväk bare i foster stadie, men tak fordi du tog dig tiden, til at kigge lidt på den, vil overvejer om det hele skal ligge på en side, eller om jeg vil forsätte som det er nu .

        Men endnu en gang tak 🙂

        Mvh

        Dansken

        1. Det var da så lidt, som sagt er din blog rigtig god, så er sikker på du nok skal få succes med den 🙂

  3. Åhh tak for den titel! Mig og min banankage takker mange gange 😀 Og nu får jeg også lyst til at bage den snart igen 😉

    Ps. Jeg er begyndt at smide en håndfuld valnødder i hver gang – det er super lækkert!

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Translate