Opskrift: Sød kartoffel donuts

Endnu en lækker og sund dessert er klar til jer og igen har vi fundet inspiration hos fantastiske Morten fra Proteinopskrifter. Der er vitterligt ikke nogen, der overgår ham i opfindsomhed og lækre proteinrige opskrifter. Tjek hans blog ud!

Vi har ændret lidt i den, da vi ikke havde alle ingredienserne + vi lavede lidt om for at gøre den endnu mere lækker. Den er forholdsvis nem og kræver ikke så meget, så alle burde kunne være med 🙂 Derudover er det vores favorit dessertopskrift indtil videre. De smager vidunderligt og på ingen måder af kartofler. Generelt er sweet potatoes noget af det bedste i verden ifølge os, og vi får det rigtig tit – både som kartoffelmos og som hovedingrediens i sunde desserter.

Sweet potato donuts

Du skal bruge:

– 250 g Sweet Patato (søde kartofler). De kan købes i alle større supermarkeder.

– 10 g kokosmel

– 50 g havregryn

– Nogle dråber sød

– 60 g proteinpulver efter eget valg (vi brugte One Whey)

– ½ tsk. bagepulver

– Mørk smeltet chokolade

– Lidt kanel

Fremgangsmåde:

Skræl den søde kartoffel. Kog den og blend den (eller mos den). Bland kartoffelmosen med proteinpulver, kanel, kokos, sød, havregryn og bagepulver. Rør derefter i dejen indtil den er forholdsvis fast. Hvis den er alt for klistret, kan man tilsætte lidt mere havregryn eller kokosmel. Form nogle boller ud af dejen med hænderne, hvorefter der stikkes et hul igennen med fingeren, så det ligner en donut. Placer dem på en bageplade. Bag dem ved 150 grader i ca. 20 minutter. Når de kommer ud lader I dem køle af i ca. 10 minutter. I mellemtiden kan I smelte lidt mørk chokolade i microovnen og smøre udover. Enjoy!

Signature

Hey you! Har du læst de her?

19 Comments
  1. Morten er virkelig en stjerne, når det kommer til opskrifter.

    Jeg var noget skeptisk, da jeg første gang puttede syltede græskar i en proteinchokoladekage, men det bliver simpelthen så godt, at man skulle tro, at der var tale om en chokoladekage fra bageren.

    1. Han er genial og min yndlings opskriftblogger! Haha, de lyder også lidt specielt, men alligevel fungerer det bare 🙂

    1. Det er jeg 100 på du kan 🙂 Det skal bare give den søde smag, og det er både dadler og bananer jo fantastiske til 🙂

  2. Ser godt nok lækre ud! Hvor mange donuts fik I ud af denne batch? Og ved I ca hvor mange kalorier der er i en? 🙂

    1. Så lækre 🙂 Der blev til 4 stk. De er meget store. Mindes omkring en 150/200 kcal. pr. stk. men ellers kan du klikke ind på linket, hvor Morten har lavet en energi og kcal. fordeling 🙂

  3. Mange tak for de pæne ord! 🙂 Og I har da i den grad formået at gøre dem endnu mere lækre – jeg elsker specielt chokoladen der er kommet på; det manglede mine så meget. Good job! 🙂

    1. Det var så lidt 🙂 De blev virkelige lækre. Vi har prøvet så mange af dine opskrifter. Det er vidst blevet vores afhængighed 😉

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Translate