Opskrift: Stenalderbrød

Med udgangspunkt i min madplan, hørte der en lækker opskrift på stenalderbrød med, udviklet af Susan. Jeg har lavet lidt småjusteringer, da jeg ikke havde alle ingredienserne og det blev alligevel virkelig lækkert. Jeg kommer aldrig til at gå tilbage til almindeligt rugbrød igen! Jeg synes det er få stenalderbrød, der faktisk smager godt, så det her er klart det bedste jeg har prøvet.

Til et brød skal du bruge:

– 5 æg

– 150 gr. mandler

– 100 gr. græskarkerner

-150 gr. hørfrø

– 100 gr. solsikkekerner

– 1 dl. olie

– Evt. lidt chiafrø (kan undlades)

Stenalderbrød opskrift

Fremgangsmåde:

Pisk æggene sammen og tilsæt olien. Blend mandlerne separat, enten i en minihakker eller normal blender, og bland derefter mandelmelet med de resterende nødder og kerner. Bland alle nødderne sammen med æg/olieblandingen og hæld i en rugbrødsform. Det er ikke nødvendigt med smørelse, da der er så meget (sundt) fedt i brødet. Bag i 60 minutter ved 160 grader.

Brødet er på ingen måde kalorielet, men til gengæld mætter det utroligt meget. Jeg plejer at skære det fra, jeg bruger på en uge og resten fryses ned i skiver, og så holder det faktisk en måneds tid. Det fungerer rigtig godt både til morgenmad, frokost, aftensmad og som en snack på farten.

Velbekomme <3

Signature

6 Comments
  1. Jeg tror altså at det må blive mit næste projekt i køkkenet! Har endnu ikke kastet mig ud i et stenalderbrød, men det ser simpelthen så lækkert ud 🙂

  2. Skønt at du kan lide opskriften smukke og dine ændringer ser bestemt ikke ud til at have gjort brødet dårligere 😀
    Måske jeg lige skal prøve din opskrift i næste omgang? Jeg er nemlig også afhængig af det lækre brød. Det kan intet købe-rugbrød slå!

  3. God aften.

    Spændende stenalderbrød, har aldrig prøvet med mandler i et brød. Lyder lækkert og godt for musklerne:-)
    Jeg vil sætte min datter igang med at bage, hun er livlig kunstner med bagekunst.
    Hvis du har tid så de her: “En verden af kunst” http://www.mariahoffbeck.blogspot.com

    Tak for dine tips og opskrifter:-)

    Tina

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Translate