Opskrift: Sund & sprød tærte

Tærte er populært blandt mange og jeg elsker selv at eksperimentere med nye måder, at kombinere ingredienser på. Men tiden og økonomien sætter dog også sine begrænsninger, så derfor er det ofte den simple vej vi tager.

Når Sylvester brokker sig og hiver i benene, skal det gå stærkt og der fungerer tærte bare perfekt, da det ikke kræver specielt meget forberedelse. Derudover er det både SU-venligt og overskueligt for selv dem, der ikke er en haj i et køkken.

Sund-tærte

Ingredienser (der er til ca. 4 personer):

  • Tærtebund. Enten færdiglavet fra køledisken (ja, nogle gange skal det gå stærkt) eller lavet fra bunden. Denne sunde opskrift er god (erstat hvedemel med grahamsmel eller blendet glütenfri havregryn).
  • Frisk spinat skåret og hakket i små stykker
  • Revet gulerødder
  • Skinkestrimler
  • Revet parmesan eller smulret frisk mozzarella
  • 4 æg
  • Lidt mælk eller sojamælk
  • Krydderier (salt, peber, hvidløg)

OBS: Jeg ved mange af jer ikke spiser glüten og så vil jeg i stedet henvise til vores lækre sunde grøntsagstærte, der VIRKELIG også er god.

Sund-tærte-1

Fremgangsmåde:

Pisk æggene sammen med mælk og krydderier, så du har en masse. Placer tærtedejen i fadet og tryk den godt ud i siderne. Fordel fyldet (spinat, revet gulerødder, skinkestrimler, parmesan/mozzarella), så det er jævnt fordelt og hæld til sidst massen ud over. Bag i ovnen i ca. 30 min. på 180-200 grader. Lad den køle af i 10 min. inden den skal spises.

Velbekomme!

Hvis I prøver min opskrift ad, eller en anden lækker udgave, så tag mig endelig i jeres opslag. Jeg elsker at få ny inspiration.

Hey you! Har du læst de her?

2 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Translate