Hvorfor jeg ikke blogger specielt meget om børn…

 photo KongensHave_zpsaa74865d.jpg

^^ Billedet er taget af Emilie.

Jeg har fået flere søde og undrende kommentarer om hvorfor min familie, og i særdeleshed barn, ikke fylder mere på bloggen og aldrig har gjort det. På baggrund af de spørgsmål har jeg tænkt godt og grundigt over det, da jeg ikke selv har skænket det så mange tanker (og så alligevel nok lidt alligevel).

Dels skyldes det nok, at jeg startede bloggen som en sundhedsblog inden jeg overhovedet blev gravid. Da jeg blev gravid ændrede mit fokus sig selvfølgelig og Sylvester kom til verden i november 2012. Jeg fortsatte fitnessstilen i et års tid men efter flere års blogging savnede jeg andet indhold. Det er jo begrænset, i min optik, hvor mange gange jeg kunne dele mit (sunde) mad, træningstøj, træningsprogram osv. Jeg ville producere mere indhold og her var børn jo oplagt, da jeg jo selv har et men alligevel er det aldrig faldet mig helt naturligt.

Det skyldes dels nok også, at der er et hav af gode mommyblogs (jeg synes det ord er så TRÆLS – på godt gammeldags jysk. Især hvis det udtales med Københavner-accent. “Mummiblog”). Nå, men jeg har aldrig været god til at indordne mig indenfor et felt. Dengang jeg bloggede om fitness, begyndte jeg også at gøre modstand, da der kom mange andre til. Jeg er lidt speciel på det punkt og kan bedst lide at være min egen – uden et fastsat mærkat. Det ved de fleste nok snart og jeg har ikke altid være en populær person blandt andre i den sociale medie verden, fordi jeg siger min mening og det bider ofte én bagi.

Men mest af alt skyldes det nok også læserne, for læsere de dømmer i langt de fleste tilfælde. Jeg får seriøst stress og sved på panden, når jeg skal se mødre forsvare hvorfor lille Svend får kage til sin fødselsdag, hvorfor Ulrikke stadigvæk får flaske i en alder af 15 måneder og hvorfor Storm kun går i mærketøj. Jeg duer ikke til sådan noget. Jeg kan godt tåle det, når det er mig selv der bliver dømt. Men ikke min rolle som mor eller Sylvester. Jeg kan virkelig ikke lide, at udstille ham for meget. Jo, I ser billeder af ham i forbindelse med vores udflugter og en sjælden gang imellem, hvad han har på og så er det det. Jeg har et filter og det virker forceret, hvis han pludselig er dagens gæst hver dag. Nu må I ikke misforstå mig, for jeg elsker andre mødrebloggere og jeg forstår virkelig godt de er så populære. Jeg har bare ikke nerverne til at hoppe ud i det og nok heller ikke lyst. Igen, det er det der mærkat. Hvis jeg pludselig ender der, kan jeg heller ikke vise jer min nye jakke eller mine favoritøvelser til benene. Det er selvfølgelig primært i mit hoved, men det er jo også det der kommer til udtryk herinde på bloggen og derfor finder jeg det vigtigt, at jeg har mig selv med hele vejen igennem.

Lang smøre, som måske ikke giver mening for udefrakommende. Men bloggergamet er hårdt. Jeg er egentlig ligeglad med de negative kommentarer og mails, der kan komme. Det er småting i mit liv og jeg har jo et godt liv, så det kan ikke gøre mig ked af. Det kan dog være lidt intimiderende med alle dem som ikke kommenterer, men som dømmer mig alligvel. Og hvis der er noget jeg er sårbar omkring, så er det rollen som mor. Det er, for mig, en privat ting og jeg vil altid have svært ved at dele sådanne tanker med hele Danmark. Derfor har jeg stor respekt for dem der allerede gør og tør.

Læser I blogs, hvor I oplever bloggerne deler meget personlige fragmenter af deres liv og har I nogensinde dømt en blogger på baggrund af det I har set og læst?

imprinted-aarhus-posters-vind-2-valgfrie-plakater4

4 Comments
  1. Du skal bare skrive præcis hvad du har lyst til! Det er DIN blog! 🙂 Jeg elsker at følge med i alt hvad du skriver om. Synes du skriver om nogle ufatteligt relevante ting, samtidigt med at du skriver nogle sjove og lette indlæg. Det synes jeg ikke der er mange der gør. Sender masser af ros din vej! 🙂

    1. Det gør jeg også altid – altså skriver om hvad jeg netop finder spændende 🙂 Ellers vil det være lidt kedeligt herinde og en kende utroværdigt.

      Men jeg forstår også godt dem, der måske undrer sig over mit barn ikke fylder mere. De fleste blogs, når de får børn, går jo i den helt anden grøft eller opretter en særskilt blog til det. Og det er jo ikke fordi jeg elsker mit barn mindre af den grund. Jeg værner bare om nogle ting, jeg synes er private. Til gengæld skriver jeg om andre ting, som andre bloggere synes er alt for private 🙂

      Tusind tak for din kommentar. Det varmer virkelig at høre. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at mine tal er lavere end nogensinde, men jeg kunne ikke være mere ligeglad, når der findes læsere som dig 🙂

  2. Noget som virkelig er kommet bag på mig efter jeg er blevet mor, er at alle pludselig har en holdning til hvad man gør og ikke gør. Jeg føler i forvejen, at man bliver set an samt vendt og drejet af fremmede mennesker hver eneste gang, at man bevæger sig uden for en dør med barnet. Jeg har prøvet at fremmede mennesker kommenterede det tøj E havde på eller hvordan hun lå i barnevognen.

    Det er simpelthen så grænseoverskridende. Derfor er jeg også meget imponeret over, at mor-bloggerne tør. Da jeg læste om den blogger, der havde fået en indberetning til kommunen, kom det egentlig ikke bag på mig. Netop fordi, at folk åbenbart mener, at det er helt i orden at blande sig i andres børneopdragelse.

    Jeg kan ikke se mig fri fra at have dømt andre på de ting, de har skrevet på diverse blogs. Ligesom jeg også gør det i hverdagen, selvom jeg prøver at lade være. Heldigvis har jeg dog et filter, der kan skelne mellem hvad folk skriver med et glimt i øjet og hvornår eksempelvis et barn bliver udsat for svigt. Men jeg ville ALDRIG selv turde.

    Dine læsere ved jo heldigvis, hvad du står for og følger troligt med, så jeg tror slet ikke du behøver, at få Sylvester mere ind over, selvom han er frygtelig nuttet. Desuden elsker jeg, at du forholder dig kritisk i den ellers meget polerede og overfladiske blogverden. Det er virkelig forfriskende. Det andet bliver altså for kvalmt i længden.

    Stine / http://www.jernmor.dk

  3. Jeg må indrømme, at jeg faktisk ikke er blandt den del af dine læsere, der undrer sig. Men nu hvor du siger det… måske.

    Men så igen kan jeg virkelig godt forstå hvorfor du ikke gør det! Med bloggen står man jo frem med hverdag, holdning og deslige. Og folk kommenterer og dømmer – det kan være positivt, men desværre også negativt. Ret så negativt, nogle gange. Jeg kan godt forstå, at du ikke ønsker at blande din mor-rolle og Sylvester ind i det og gøre det til fokus for din blog. Respekt! Jeg kan nu godt lide den som den er 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Translate