Bryllupsforberedelser: De sidste skønhedsforberedelser

bryllupsforberedelser

Alle billeder fra min Pinterest, hvor jeg bruger flere timer på at finde inspiration

8 dage til den store dag og bryllupsforberedelser er igang! Mine vejrapps siger vejret er med os og det stoler jeg selvfølgelig blindt på.

De sidste bryllupsforberedelser er igang. Jeg er selvfølgelig begyndt at have de klassiske mareridt om at det hele går galt og jeg vågner en halv time før vielsen. Det dur ikke.

Bryllupsforberedelser og tanker om den store dag

Jeg vågnede i morges fuldstændig panisk. Godt det ikke er startet før, for jeg vil på ingen måder kunne klare det stress der kommer her til sidst over en længere periode.

Læs også:

Sådan gik vores bryllup + se bryllupsbillederne HER

Jeg har fået en tandblegning igen. Se resultatet HER

Nå, men i og med der er så kort tid til, er jeg også begyndt på de sidste skønhedsforberedelser og bryllupsforberedelser. Lige på det punkt er jeg perfektionistisk og jeg vil gerne føle mig godt tilpas på dagen. Andre ting kan sejle, men der skal ikke være en finger at sætte på min hud, kjole eller andet nu hvor der også skal tages bryllupsbilleder.

Bryllupsforberedelser: Således har jeg allerede fået eller skal have;

1. En Wella Gloss behandling hos Saco Hair i Fiolstræde. En midlertidig glossfarve til dit hår, der giver en sindsyg smuk glans og finish. Jeg vil gå så langt som at kalde det et Instagram-filter til dit hår. For de af os, der ikke vil have permanent hårfarve, er det her genialt.

2. En juicekur. Jeg starter i morgen på Joe & The Juices 3 dages detox juiceforløb. Jeg er lettere nervøs og normalt er jeg slet ikke til juicekure. Faktisk har jeg aldrig prøvet det før. Men jeg kunne godt tænke mig at kjolen ikke sad for tæt og så giver det eftersigende et boost til hud, energi og krop, som jeg godt kunne bruge netop nu.

3. Regelmæssige ansigtsbehandlinger, der forbereder din hud til den store dag. Jeg er kommet hos Anne Q Skincare siden maj og vi har langsomt arbejdet os hen mod bryllupsdagen. Udover den klassiske & fantastiske silkpeel behandling, har vi anvendt Green Peel, som er en vidunderbehandling mod store porer, acne, pigmentpletter, grå hud og tørre linjer. Min hud elsker seriøst den behandling og ser betydeligt sundere & yngre ud efter de 3 måneder.

4. Spraytan skal der også til. Dog i en mindre grad end normalt, da man ikke vil virke for tanned. Bare en let glød og selvfølgelig bliver det også hos Anne Q Skincare.

5. Shellac, bryn og vipper skal rettes og farves på tirsdag, så de står skarpt til den store dag. Her sværger jeg altid til Ilashbrows på Islands Brygge.

6. Tilmed skal jeg have en tandblegning på mandag. Det er anden gang i mit liv og sidste gang synes jeg det var med et lidt tvivlende udfald. Det var også et mærkeligt sted jeg fik det. Denne gang skal jeg forbi Palæcentret, som eftersigende skulle være det aller bedste sted at få hvidere bisser! Jeg glæder mig til at se resultatet.

7. På selve bryllupsmorgenen har jeg planlagt én vigtig rutine og det er de sindsyge effektive Eye Patches fra Annemarie Börlind. Jeg har prøvet dem én gang før i mit liv og aldrig har jeg set sorte render, rynker og poser forsvinde så hurtigt. Huden bliver blød som smør og kølet helt ned. Jeg tænker det er meget godt efter en urolig nat søvnmæssigt. Så sidder makeuppen også bare dét pænere.

Jeg håber ikke jeg lyder alt for perfektionistisk, men jeg synes det er hyggeligt og dét jeg finder mindst stressende. Har jeg mon glemt noget?

Del indlægget
Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments