Søndagsbekendelser

By Malene Birger sneakers

Endnu en søndag og dermed afslutning på endnu en dejlig uge. Endda en uge, hvor efteråret officelt indtrådte. Den her uge var været lang på nogle punkter og enormt spændende på andre. Ikke mindst fordi jeg afslørede en stor nyhed.

Weekenden har budt på Amy Schumer comedy i Forum, endnu et besøg på Byoh Matcha Bar, en tur i biografen samt både børneyoga og voksenyoga. Det sidste af søndagen bruges på at skrive takkekort samt planlægge aktiviteter henover efteråret, hvor jeg synes vi har lige lovlige mange planer. Henholdsvis stor fødselsdagsfest, et visit i Aarhus, en bryllupsrejse til Portugal, en pressetur til Holland samt ikke mindst en juletur til Rom. Vi laver normalt slet ikke så meget, og det er jo alle dejlige ting, så vi klager ikke ?

Det bringer mig til dagens indlæg, nemlig de obligatoriske søndagsbekendelser. Både dem man er stolte af og dem man slet ikke er. Okay, here we go..

? Jeg glæder mig faktisk til køligere vejr. Sommer er rart, men der er et eller andet afslappende ved ikke hele tiden skulle være udenfor. Nu er det pludselig okay at sidde i sofaen hele søndagen.

? Jeg er panisk angst for at fejle. Især i henhold til det eventyr, der snart starter. Nogle dage er jeg helt vildt ovenpå og andre dage fortryder jeg mit valg.

? Min selvdisciplin er ikke specielt god og har aldrig været det. Især ikke når det kommer til motion.

? 2016 var året, hvor jeg troede jeg skulle have en brystoperation, men jeg fortrød i sidste sekund. Tanken om at få implantater i min krop virkede ekstremt uhyggeligt.

? Jeg skal i badetøj om ca. halvanden måned og selvom det bare er med mine to mænd, vender jeg mig aldrig til at skulle vise mig i badetøj dagen lang.

? Hvilket fører mig til søndagsbekendelsen, at vi kvinder aldrig rigtig bliver helt tilfredse med os selv, hvilket er så latterlig hjernedødt. Amy Schumer brugte halvdelen af sit comedy show i fredags på netop at snakke om emnet. Kvinder bliver fra barnsben nærmest tillært, at de skal skjule deres kroppe og skamme sig over kvindelige dele, hvor mænd stolt viser alt frem uden kvaler. Vi kunne virkelig lære noget på det punkt.

? Jeg slår alt der er grønt ihjel og er meget lidt kreativ.

? Eller jeg er lidt kreativ men gider sjældent involvere mig i projekter, hvor man skal lave alt selv fra bunden. Hvis man kan købe sig til en løsning, står jeg altid forrest i køen.

? Jeg tror på spøgelser! Måske ikke i traditionel forstand men mere ala energier fra fortabte sjæle. Jeg er samtidigt panisk angst for alt overnaturligt, hvorfor jeg er glad for jeg ikke er født med clairvoyante evner. Jeg vil slet ikke vide, hvordan jeg skulle forholde mig til det..

Vil I dele jeres søndagsbekendelser på en grå og regnfuld søndag?

2 Comments
  1. Det er så rigtigt, det du skriver om mænd og deres evne til at acceptere pænt meget ved sig selv og endda rose det. Vi, kvinder burde altså det samme. Jeg har lige været 10 dage i sydfrankrig og det var da ikke super fedt at springe i bikinien, nu maven ikke er helt sig selv og nok bliver det aldrig. Men må indrømme, at jeg hurtig ikke tænkte over det. Havde også en lille mand, der skulle passes og som var over alt. Det hjalp på det. Når jeg så nu sidder og kigger på billeder, så fatter jeg ærlig talt ikke at jeg overhovedet tænkte over det i starten. Har intet at skamme mig over overhovedet. Skal det ikke bare være sådan i stedet og ikke alt det andet fnidder over ens krop?

    Hopper i øvrigt med på det sidste. Jeg synes alt sådan noget er så spændende, men er dødsensræd for det samtidigt. En fra min MG påstod at have evner på den clairvoyante måde, men jeg turde ikke rigtig spørge ind til det og hun kom ikke særlig tit og mødtes med os andre. Det kunne ellers have været spændende at høre om.

    1. Lige præcis. Men hvorfor er det så nogle gange så svært? 🙂 Man har jo intet at skjule eller have det dårligt over.

      Den sidste er spændende, fordi det er ukendt. Men samtidigt ualmindeligt uhyggeligt. Måske hvis man hørte mere om det, vil man ikke være så bange for det?

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Translate