Første måned som selvstændig

boraas-cotton-sengetoej3-2

Lettere forsinket her på en lørdag, hvor jeg normalt gerne vil blogge fra morgenstunden. Det giver bare en god start på dagen, synes jeg personligt, når jeg selv kan blive opdateret hos mine yndlings bloggere mens jeg nyder min morgenjuice. Men lige i dag har vi været tidligt oppe for at rejse hjem og jeg er så utrolig angst for at flyve, at jeg slet ikke har haft overskud til at tænke på andet end at overleve turen hjem.

MEN nu er vi hjemme og i sikkerhed igen. Jeg elsker at rejse, men hver gang jeg sætter mig ind i et fly, og dagene op til, fortryder jeg det og lover mig selv det er sidste gang nogensinde. Heldigvis glemmer jeg følelsen hurtigt igen, lidt ligesom en fødsel, og er klar til at booke den næste rejse. Nogen der ligger inde med gode tips mod flyskræk? Jeg har tidligere taget beroligende piller, men når man har et barn kan man ikke sove turen væk.

Tilbage til dagens blogindlæg, nemlig min første måned som selvstændig. I kan læse de 3 andre indlæg HER, HER og HER. Man fornemmer hurtigt hvordan jeg skiftevis er ovenpå og andre gange virkelig bange for processen.

Jeg har stadigvæk svært ved at forstå hvor hurtigt det er gået. Jeg har per dags dato været mig selv i en hel måned og jeg er stadigvæk i live. Men fordi der netop er gået en måned, betyder det også der ikke venter en fast indkomst længere. Her den 1. november, er den første måned hvor min indkomst er meget svingende og utrolig lav. Især den første måned er slem, men jeg prøver at fortælle mig selv det er ganske normalt. Det ændrer dog ikke på, at jeg ligger søvnløs for tiden.

I den forgangne uge har jeg lært at:

  • Det er okay at tage et afbræk fra en stresset hverdag og koble helt af. Bryllupsrejsen faldt på et virkelig godt tidspunkt.
  • Man ikke er garanteret penge til tiden, når man har sendt faktura ud. Jeg fornemmer det er sjældent man faktisk har penge til den første i måneden. Spændende…
  • Man er nødt til at tage nogle chancer selvom de ved første øjekast koster dyrt i opstartsprocessen. Således starter jeg i en kontorfællesskab på mandag og jeg glæder mig til at se hvad fremtiden bringer.
  • Jeg stadigvæk har svært ved at sige nej og virkelig skal arbejde med det. Ellers kører jeg min forretning i sænk inden det overhovedet kommer igang. Man er ikke mindre dygtig af man siger nej. Tværtimod vidner det bare om man har fat i noget og folk gerne vil arbejde med én.
  • Jeg skal lære mig selv bedre at kende personligt, så jeg ved hvor min (arbejds) grænser går. Lige præcis her er jeg glad for jeg har mødt hende her, da hun besidder evner der gør jeg forstår mine egne evner langt bedre.

Hvis I har nogle spørgsmål i forhold til hele den her branche eller til livet som selvstændig, må I endelig spørge løs.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Translate