Søndagsbekendelser

Comwell Aarhus

Søndagen er altid rar, men i dag er den ekstra rar, da jeg vågnede op siden af min mand med den smukkeste udsigt over Aarhus by. Det er en ting vi mangler derhjemme. Nemlig udsigt og at drømme sig væk i den summende by fra øverste etage.

Denne uge har været travl, stresset, god, spændende, anderledes og nervepirrende. Jeg føler jeg har været hele følelsesregisteret igennem de sidste to uger og det er nok meget sundt efter en periode, hvor jeg ikke har udfordret mig selv så meget.

Jeg har tilmed filmet en Aarhus film til jer og den udkommer i næste uge, så husk gerne at subscribe på YouTube, da jeg ligger filmen ud dér før den kommer på bloggen. Med tiden tænker jeg ikke jeg nødvendigvis vil dele alle film på bloggen, så derfor vil jeg anbefale jer at holde øje derinde ♥

Nå, tilbage til det centrale. Nemlig ugens søndagsbekendelser.


♦ Jeg har aldrig set et helt afsnit af Vild Med Dans. Det siger mig ikke rigtig noget og jeg endda følt mig forkert pga. af det. Det virker jo som om alle andre elsker det?

♦ Jeg ser heller ikke Den Store Bagedyst… Shoot me!

♦ I fredags formåede vi at overspise i jeg ved ikke hvor meget mad. Jeg havde helt glemt, hvor ubehageligt det er og det minder mig altid om det aldrig er det værd. Jeg tror det var en kombination af bland-selv-slik efterfulgt af en giga burger fra roomservice. Morgenen efter var jeg stadigvæk mæt.

♦ Jeg chokeres ofte af folks opførsel blandt folk man ikke kender. I fredags overværede jeg en ung kvinde, der kommenterede negativt på de billeder Michelle fra Stonemuse tog af sin mad på en kaffebar. Det har jeg aldrig prøvet før og jeg blev lettere chokeret. Altså det er okay folk ikke forstår man tager billeder af sin mad, det kan også virke lidt mærkeligt, men at ligefrem komme med en nedladende kommentar chokerede mig lidt.

♦ Jeg elsker at bo på hotel og at stå op til morgenmadsbuffet. Min mand siger endda jeg bliver et mere afbalanceret menneske lige så snart jeg checker ind.

♦ Til gengæld kunne jeg aldrig drømme om at overnatte i et telt eller tage på festival. Med mindre jeg kunne sove i en varm seng om natten og komme tilbage igen dagen efter.

♦ Aarhus er virkelig en dejlig by og nogle gange fanger jeg mig selv i at savne stedet helt vildt. Alligevel kunne jeg aldrig se mig selv flytte tilbage.

♦ Lalandia og andre feriecentre skræmmer livet af mig. Selvom jeg fik en tur gratis dertil, vil jeg virkelig have svært ved at se mig selv tage derhen. Jeg forestiller mig at det virkelig er af lav kvalitet med dårlig mad, masser af bakterier og alt for mange mennesker. Bare tanken om fællespoolen… Jeg håber virkelig ikke Sylvester opdager hvad det er og begynder at spørge ind til det en dag.

♦ Jeg har det virkelig anstrengt med namedropping. Det virker bare slet ikke på mig – tværtimod. Andre der har det sådan? Af en eller anden grund oplever jeg det virkelig tit.

♦ Om meget snart tager vi på bryllupsrejse til Portugal. Jeg har allerede lagt sommertøjet og badedragten til side. Men så tjekkede jeg vejrudsigten. 15 grader og regn. Jeg kunne selvfølgelig have sagt mig det selv nu hvor vi er i oktober måned. Det er jo ikke Thailand.

Del endelig jeres bekendelser med mig i kommentarfeltet 

6 Comments
  1. Jeg ser heller ikke de to programmer. Det siger mig intet :/ Generelt er jeg ikke så god til sådan noget “fredagsunderholdning”. Så hellere Keeping up with the Kardashians 😉

  2. Jeg kender alt til det med at savne Århus! Jeg er selv lige flyttet fra Århus til København, og venter lidt på at nå til et punkt, hvor jeg også føler mig hjemme her. Nogle dage er savnet til Århus kæmpestort, andre dage ELSKER jeg København. Jeg vil meget gerne høre, hvad du/i gjorde for at føle jer hjemme, og hvad du oplevede som nytilflyttet til Kbh. (Hvis du altså har lyst til at skrive om det – det var bare en idé til et indlæg. 😊)

    1. Der går noget tid inden man falder til. I vores tilfælde tog det + 6 måneder og vi var meget hjemme i starten. Jeg vil meget gerne lave et indlæg om det på et tidspunkt, men for lige at ridse ting op nu, der kan hjælpe:

      – Vær turist i egen by. Lær historien at kende og find dine favorit spots.
      – Forsøg at møde nye mennesker. Det kan være til foredrag, netværksmøder, på arbejdspladsen, studiet osv. Jeg var meget opsøgende herovre.
      – Inviter din familie på besøg hos dig selv og vis dem rundt. Skab nye minder sammen med dem du holder af i din nye by.

      Jeg er begyndt at skrive Århus med dobbelt A nu, hvilket vidner om jeg har taget København til mig 100 %. Jeg er sikker på du om et lille år vil have samme følelse. København er så fantastisk, at jeg aldrig kunne forestille mig at flytte herfra.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Translate