Uden ord…

Kokoslys

I dag er en af de dage, hvor ordene slet ikke flyder.. Jeg sidder på min kontorplads og kigger opgivende på skærmen. Det har faktisk været et problem i et par dage, og selvom jeg har en idé om hvad jeg vil skrive, er det ikke altid ensbetydende med ordene bare kommer til mig.

Jeg har endda overvejet om jeg har slået hovedet uden jeg har opdaget det, da simple ord fuldstændig er forsvundet fra mit ordforråd. Det er sket nogle gange før og jeg oplevede det især dengang jeg skrev opgaver på studiet. Det er ikke rart, når man bare gerne vil blogge. Motivationen fejler jo ingenting, tværtimod, men jeg ønsker ikke at levere indhold, der ikke er kvalitativt eller som er præget af grammatiske fejl og manglen på ord. Lige på det punkt har jeg høje forventninger til mig.

Det vil være så nemt, at lukke computeren i og droppe det i dag, men én ting har jeg lovet mig selv. Jeg skal vise jer de gode sider, som der er mange af, men jeg skal også åbne op for de mindre gode perioder. Dér hvor indtægten ikke opvejer udgifterne, eller når dét at være selvstændig pludselig ikke virker så attraktivt. For når man har en halvdårlig dag, kan man ikke bare “slappe” af. Ikke når man samtidigt er konsulent for nogle virksomheder, som opererer med stramme deadlines. Ligegyldigt om man er syg, træt eller bare har en off dag. Jeg er jo herre over min egen indtjening og udbyttet afspejler hvor hårdt, jeg har arbejdet.

MEN  det er også fredag, og når jeg har arbejdet til kl. 16, smutter jeg til yoga, som plejer at hjælpe mig. Her får jeg mulighed for at slukke for alle tanker, bekymringerne og forventninger i halvanden time og bagefter er jeg som oftest et nyt menneske. No shit! Det har den effekt på mig og mit sind. Bagefter skal jeg hjem til min familie, hvor vi helt sikkert skal se noget på Netflix mens vi spiser popcorn. Lørdag kan vi sove længe (7-9-13) og når kl. slår 11., har vi en playdate med et vennepar og deres to søde børn i Tivoli. Sådan en tur skal man ikke undervurdere og jeg glæder mig til bare at være.

Jeg satser på ordene finder mig igen meget snart, for jeg havde nemlig planlagt at dele vores kærlighedshistorie i morgen allerede, og det har jeg jo glædet mig lidt til ♥

P.S Husk også at følge med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke, min Facebook-side,  som jeg opdaterer hver dag samt Snapchat (danica_chloe), hvor I virkelig kommer tæt på.

4 Comments
  1. Kære Danica.
    Jeg har fulgt med i mange år efterhånden (nærmest fra start tror jeg), men har sjældent kommenteret. Har i et stykket tid – efter du er gået selvstændigt – tænkt på at gøre det.I dag skulle det være.
    Det skal ikke være en hemmelighed, i en kommentar som denne, at jeg gennem en lang periode overvejede at holde op med at læse med. Indllæggene virkede halvhjertede og ramte mig ikke rigtig. Men, HOLD NU OP, hvor er det godt, jeg har hængt ved. Jeg synes virkelig, man kan mærke, du har fået meget mere dybde og personlighed igen, efter du er gået selvstændig. Indlæggene virker gennemarbejdede, du tager gode emner op, du fremstår ægte, du deler gode (vegatarisek/veganske) opskritfter og du er også god til at “lokke” mig over og læse nye indlæg via instagram captions, hvis jeg ikke selv, har opdaget der er udgivet et nyt indlæg.Så selvom dine ord måske ikke lige flyder i dag, nyder jeg stadig et indlæg som dette; fordi det virker ægte og autentisk.
    Så et kæmpe klap på skulderen fra mig til dig på denne våde og uinspirerende fredag – bliv endelig ved med det, du gør. Tak for en god blog 🙂

    1. Du aner ikke hvor glad jeg bliver for sådan en kommentar <3 Du har helt ret forresten. At jeg en overgang ikke rigtig vidste hvad jeg ville med bloggen. Jeg stod mellem at gå all in eller at lukke den, da jeg ikke både havde tid til fuldtidsarbejde og bloggen siden af.

      Heldigvis endte valget med bloggen og derfor ligger der også en hel anden motivation bag i dag. Jeg føler virkelig jeg har fundet min vej. Jeg er så glad for du også kan mærke det og stadigvæk hænger ved.

      Igen tak <3

      God weekend.

      Kh Danica

  2. Jeg kan se på snap at du er kommet igang igen -men jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre om dine/jeres tanker om, at “dele” Jeres søn på bloggen og Youtube.. jeg tænker i forhold til, at du når ud til så mange mennesker

    1. Ja, det går op og ned. “Heldigvis” er det altid mere ligetil, når det er en personlig historie/forløb man deler 🙂

      Nu er Sylvester ikke en ret stor del af bloggen eller de sociale medier. Det har han aldrig været kontra mange familieblogs/mommyblogs derude, og det er helt bevidst. Bloggen tager udgangspunkt i mig og mit liv, men jeg har en familie, der er en stor del af min hverdag, så derfor indgår de også på billeder/film nogle gange, hvilket vi begge har det helt fint med. Jeg skrev faktisk et indlæg om det for lidt over et år siden her: http://danicachloe.dk/2014/11/hvorfor-jeg-ikke-blogger-specielt-meget-om-boern/

      I forhold til at “nå” ud til mange mennesker, har jeg slet ikke så stort et publikum som mange andre. Jeg når ud til knap 300 på Snap og YT er helt nyt. Ikke at det ændrer noget, men det gør personligt jeg ikke bliver genkendt eller andet, som mange andre gør.

      Jeg har dog altid haft den holdning, at jeg ikke deler noget “personligt” om Sylvester. Han indgår desuden kun på billeder og Snaps, hvis han er okay med det 🙂

      God weekend.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Translate