HUMMUS OPSKRIFT: Verdens bedste hummus (seriøst)

Hummus, når det er bedst.

Hummus

Måske ikke den mest julede opskrift taget december i betragtning, men jeg LEVER for hummus og spiser det næsten hver dag. Vi har altid en kæmpe portion stående i køleskabet, så vi kan tage det med i madpakken eller spise det til aftensmad, hvis de kulinariske evner en dag ikke rækker til mere.


Få opskriften på verdens bedste hummus længere nede i indlægget

Samtidig mener jeg selv, at vi er indehaver af opskriften på verdens bedste hummus, og det forpligter jo. Derfor deler jeg nu opskriften med jer, så I selv kan bedømme om den er så god som jeg siger.

Jeg kom nemlig i tanke om jeg aldrig havde delt opskriften herinde, hvilket er synd nu når hummus står for en stor del af min daglige madindtag. Når man tilmed er fan af plantebaseret mad, er den her opskrift en lifesaver.

Der er ikke tale om en traditionel “cremet” hummus. Det er derimod en tomathummus med masser af smag. Nu behøver du ikke længere købe færdigvarianterne, selvom der er nogle gode nogle ude i supermarkederne, for når du laver din egen, er du sikker på der kun er lækre og gode ingredienser i.


Hummus: Opskrift på verdens bedste hummus

Opskriftstype: Snack/tilbehør

Forberedelsestid: 15 min

Total tid: 15 min

Antal: En kæmpe skål, der holder i mange dage

Ingredienser:

  • 3 dåser kikærter
  • 1-2 fed hvidløg
  • Saften fra en citron
  • 1 tsk. cayennepeber
  • 1 tsk. spidskommen
  • 1 knivspids salt
  • Halvt glas soltørrede tomater (90 g drænet)
  • 1-2 tsk. tahin
  • 1/2 dl. vand
  • 1 dl. olivenolie

Sådan gør du:

  1. Alle ingredienserne hældes over i en foodprocessor.
  2. Kør den til du har den rette konsistens.
  3. Kig eventuelt til den undervejs og rør rundt.
  4. Hæld hummusen over i en lufttæt beholder.

Husk også at følge med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke, min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag samt Snapchat (danica_chloe), hvor I virkelig kommer tæt på.


4 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Translate