Søndagsbekendelser en tidlig mandag morgen

soendags

Det kribler helt fingrene! Sidst jeg var inde forbi bloggen var den 23. december om morgenen, hvor jeg valgte at trække stikket. Og det må man sige vi fik gjort. Det er utrolig rart, at lade digitale medier være for en stund og koncentrere sig om det, der virkelig betyder noget her i livet. Familie og nærvær.

Men jeg har savnet bloggen. 2,5 dage er åbentbart længe nok for mig, hvilket betyder, jeg har fundet noget, jeg elsker at lave. Endda så meget, jeg har svært ved at holde mig væk. Hvor heldig kan man være? Bloggen er på mange områder mit frirum. Her kan tankerne få frit løb og jeg elsker at skrive i øjeblikket, der er et billede af min nuværende sindstilstand.

Har I derude haft en dejlig jul? Fik I holdt den som I ønskede? Det har vi i den grad. Muligvis den mest afslappede og rolige af slagsen i mit liv. Vi valgte at blive hjemme, da vi ikke kunne overskue en tur til Jylland over flere dage, når vi først kom hjem fra Rom den 23. december. Mens vi var ude at rejse blev en kasse fra Årstiderne leveret, og vi havde ingredienserne til den perfekte veganske julemenu klar. Det er nemlig fordelen, når man holder det selv. Man får lov at bestemme, hvad der skal spises.

Hverken min mand eller jeg er til traditionel julemad og har aldrig været det, hvorfor det var et nemt valg at prøve noget nyt af. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at jeg aldrig har spist så godt en juleaften. Der var alt hvad hjertet begærer og mere til. Det bedste af det hele? Man blev ikke stopmæt og formåede endda både at nyde rawkonfekten og den veganske risalamande efterfølgende. Det kunne vi godt gentage næste år. Jeg kommer med et indlæg om julemenuen en af dagene, så I kan se, hvad man kan spise, når den står på en plantebaseret julemenu. Det er slet ikke så kedeligt, som det lyder.

I går gik vi en tur, så film og nød resterne fra julemenuen. Jeg elsker at lave absolut ingenting, men er virkelig dårlig til det. På en eller anden måde tvinger julen os til det og det er nok det, jeg elsker allermest ved højtiden.

Nu til ugens søndagsbekendelser – omend en tidlig mandag morgen, da jeg er lidt langsom de her dage..

♦ Rasmus og Sylvester har været ramt af sygdom en uge nu. Dvs. HELE turen til Rom og i særdeleshed juleaften, der satte en dæmper på julestemningen. Jeg kunne forestille mig jul ikke er det helt samme med feber og kvalme. Mig derimod? Jeg har kun været overfladisk syg og undgået den store tur. 7-9-13.

♦ Nu når vi snakker jul har gaverne været på et absolut minimum i år. Og ved I hvad? Det var SÅ rart. Vi mangler jo ikke noget og Sylvester har lige haft fødselsdag. Vi havde to gaver til ham og gaven mellem Rasmus og jeg, var turen til Rom. Utroligt afslappende. Gaveræs siger mig absolut ingenting.

♦ Vi har endda fri helt til den 2. januar, hvor jeg igen skal ind på kontoret. Eller jeg har jo ikke fri, men har alligevel friheden til at strukturere min arbejdstid, så jeg får mest mulig hygge ind i kalenderen.

♦ For en uge siden blev jeg spurgt om jeg vil holde et oplæg til et infomøde med udgangspunkt i et nyt fagligt netværk for bloggere. Min første indskydelse var nej. Jeg bliver nemlig nervøs bare ved tanken. Men så var det, jeg kom til at tænke på det der med at prøve nye ting af og tage nogle chancer. Hvad er det værste der kan ske? I min optik vil det være, at folk synes jeg er dårlig eller uinspirerende. Men hvad så? Jeg skal jo tale med udgangspunkt i min egen blog og erfaringer, og det er nu engang min virkelighed. Jeg håber selvfølgelig folk synes, jeg gør det godt og om ikke andet har jeg gennemført noget, jeg havde svært ved. Det i sig selv er en stor ting for mig.

♦ Vi har forresten langt om længe fået solgt vores gamle spisebord og kan nu gå 2017 i møde med et dejligt overskueligt hjem.

♦ Apropos 2017 aner vi overhovedet ikke, hvordan nytåret skal tilbringes. Jeg drømmer om filmmaraton, sushi og is i sengen. Hvad har I planlagt?

♦ Jeg ligger store planer for 2017. Ambitionerne er mange og jeg vil gerne kunne se tilbage om et år og være stolt over de ting, jeg har opnået. Drømmene er mange og hvorfor ikke se, hvor det kan bringe mig hen?

Del endelig jeres bekendelser med mig i kommentarfeltet ♥


P.S Husk også at følge med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke, min Facebook-side,  som jeg opdaterer hver eneste dag samt Snapchat (danica_chloe), hvor I virkelig kommer tæt på.

9 Comments
  1. * Jeg sagde nej til rigtig meget af julemaden i år, og selvom det gjorde familien lidt skuffet, takkede min krop og især fordøjelse mig. Lidt jubi for egoisme.
    * Familien havde tilgengæld selv valgt at gaverne skulle holdes på et minimum og det var jeg fan af.
    Og hvor spændende med oplæg – håber du fortæller mere om det! Jeg tror du vil være god 😉

    1. Tankevækkende at det skuffer din familie, fordi du takker nej til mere mad. Siden hvornår måler man familie, nærvær og jul i indtag af mad? Lige på det punkt bestemmer man helt selv. Lidt ala hvis man ikke har lyst til at drikke alkohol og folk så synes man er kedelig 🙂

      Og tak! Jeg håber, jeg klarer det nogenlunde 🙂 Det skal jeg!

  2. Nogen gange er det bare befriende når man bryder med traditionerne. Selvom jeg elsker traditioner, så kan man godt “ryste posen” engang imellem 🙂

    Nytårsaften bliver i år fejret med 4 vennepar, en singlefyr og 3 børn. Vi bestiller mad udefra og hygger med god vin,lækre drinks og så er jeg ved at lave årets nytårsquiz 🙂

  3. Apropos sidste punkt – det kunne være spændende, at høre hvad du har af mål for 2017, hvis det er noget du vil dele selvfølgelig! Jeg har selv nogle mål og planer for 2017 som pt er lidt angstprovokerende og jeg elsker at høre hvad andre gør for at komme ud af comfortzonen og hvad er bedre end et nyt års start 🙂

    1. Det vil jeg RIGTIG gerne og har allerede planlagt at skrive det i den her uge 🙂 Elsker nemlig personligt selv at læse om andres mål og tanker om det nye år.

      Må jeg høre hvad dine mål og planer er? 🙂

  4. Synes det er noget så rart, at læse med i dine søndagsbekendelser, da jeg også altid selv tænker over den uge, som er gået. En fin måde at tænke over tingene på. Og hjemme ved os var det i den grad gaveræs! Kan være jeg skulle gøre mig mere umage med din model igen til næste år. 🙂

    1. Tak. Det er jeg glad for at høre. Synes det er en rar måde at slutte ugen på og kigge fremad mod en ny 🙂

      Gaveræs kan også være fint, så længe folk kan styre det og det ikke vælter økonomien. Min erfaring er blot, at man sjældent har brug for noget kritisk. I så fald køber man det selv. Derfor vil vi personligt heller give få og personlige gaver, som folk ikke nødvendigvis har ønsket sig. Eller oplevelser, som jeg foretrækker 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Translate