Fastelavnsboller – Verdens bedste opskrift

Fastelavnsboller

Nu er det snart fastelavn, og selvom man måske ikke har børn, der skal klædes ud, kan man sagtens nyde godt af det endelig er tid til fastelavnsboller igen. Er jeg den eneste, der ELSKER den tid af året? Det gør jo januar og februar så meget mere overskuelige, når fastelavnsbollerne rammer butikkerne.


Verdens bedste fastelavnsboller, der både er sprøde, luftige og velsmagende

Dog er jeg slet ikke til de traditionelle fastelavnsboller med flødeskum i. Jeg vil have fastelavnsboller som dem jeg har bagt i dagens opskrift. De skal være sprøde, cremede og velsmagende.

Med hånden på hjertet kan jeg allerede nu konstatere, at de her fastelavnsboller er de bedste, jeg har smagt til dags dato. De adskiller sig lidt fra dem med marcipancreme, men det gør dem ikke mindre gode. Tværtimod.

Fastelavnsboller

Jeg var ellers først ude i at ernæringsforbedre opskriften, men min familie foretrak, jeg lavede de ægte af slagsen, og så måtte jeg jo bage dem. Jeg arbejder dog stadigvæk på en vegansk og sundere udgave, som gerne skulle ramme bloggen inden fastelavn.

Jeg har i sin tid fundet opskriften i Hendes Verden, og tilpasset den til det vi havde i skabene.


Opskrift på sprøde fastelavnsboller med fyld

Opskriftstype: Dessert/Bagværk

Forberedelsestid: 1 t. og 20 min

Bagetid: 12 min

Total tid: 1,5 t. ca.

Antal: 15 fastelavnsboller

Fastelavnsboller

Ingredienser til bollerne:

  • 75 g smør
  • 3 dl rismælk eller anden mælk
  • 1/2 pakke gær
  • 1 spsk. rørsukker
  • 1/2 tsk. salt
  • 500 g hvedemel

Ingredienser til fyldet:

  • 25 g smør
  • 50 g hakkede hasselnødder
  • 1 tsk. vaniljepulver eller vaniljesukker
  • 1 dl farin
  • 50 g mørk chokolade
  • 1 æg til pensling

Ingredienser til glasur:

  • 1 spsk. vand
  • 100 g flormelis
  • Lidt smeltet smør

Fastelavnsboller

Sådan gør du:

  1. Smelt smøret i en gryde og bland det sammen med mælken. Smuldr derefter gæren ned i gryden. Rør sammen.
  2. Tilsæt de øvrige ingredienser lidt ad gangen og ælt dejen godt igennem.
  3. Sæt dejen til hævning et lunt sted i ca. en 1 time.
  4. Bland alle ingredienserne sammen til fyldet på nær ægget, som bollerne skal pensles med efterfølgende.
  5. Tænd ovnen på 200 grader.
  6. Rul dejen ud, på et bord med lidt mel, i en tyk pølse. Skær ca. 14-15 lige store stykker ud.
  7. Rul stykkerne til boller og pres dem flade. Fordel derefter fyldet ovenpå bollerne, og pak dejen rundt om fyldet.
  8. Placer bollerne med fyldet nedaf på en bageplade og pensl med æg.
  9. Bag fastelavnsboller ved 200 grader i ca. 12 min.
  10. Tag bollerne ud og lad dem køle af i ca. 10 min.
  11. Rør glasuren sammen og pynt fastelavnsbollerne.

P.S Husk også at følge med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke, min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag samt Snapchat (danica_chloe), hvor I virkelig kommer tæt på.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Translate