I Københavns gader..

outfit-4

Der bliver skruet op for farveskalaen i takt med foråret gør sit indtog. Således stod jeg glad op i tirsdags – høj på energi og overskud, hvor jeg havde én mission. Nemlig at sætte kulør på en smuk tirsdag i februar. Måske er det lidt tidligt at tage forskud på foråret, but can you blame me? Så snart solen kigger frem, higer man efter mere.

Affiliatelinks: Jakke fra Nümph (kommer snart), øreringe fra Pernille Corydonstribet trøje fra Nümph (kommer snart) og ruskindsnederdel herfra (modtaget som gave)


Jeg var dog ikke den eneste med den tanke. Københavns stræder flød over med kaffeglade mennesker, der slikkede sol på byens mange caféer. Og dér slog det mig. Om 13 dage er det officielt forår, og selvom vi måske ikke kan smide vinterjakkerne foreløbigt, kan vi alligevel gøre meget selv. På med farverne, lidt læbestift og man er klar!

Tirsdagen blev, udover en hulens masse arbejde, nydt i selskab med Camilla fra Blondetoner. Vi spiste en lækker frokost på Fars Dreng, efterfulgt af peanutbutter/banan rawcake og chai latte lavet på mandelmælk hos 42RAW. Den kombination kan altså anbefales. Høj på farver, læbestift, sol og mad cyklede jeg hjem mens solen langsomt gik ned over Langebro. Hjemme ventede mand, søn og en fin Valentinsgave.

Århh, du kære februarsol! Jeg er vild med dig.


P.S Husk også at følge med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke, min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag samt Snapchat (danica_chloe), hvor I virkelig kommer tæt på.

Hey you! Har du læst de her?

6 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Translate