En dag i mine sko

ECCO COOL 2.0

annonce

I virkede glade for den her form for indlæg sidst, jeg lavede det, så jeg tænker vi tager endnu en runde. Personligt elsker jeg selv den type indlæg, og så ikke mindst fordi jeg har indgået et cool samarbejde med ECCO og deres nye COOL 2.0 sneakersmodel, som jeg havde på hele dagen i lørdags. Jeg har dem faktisk også mens jeg skriver det her blogindlæg, men jeg er altså også en komfort pige hele vejen igennem.

Andre derude, der vægter komfort over alt andet? Når man tilmed både får et stilfuldt design og sunde fødder i ét, er det værd at tage med. Se bare her.

ECCO COOL 2.0 ECCO COOL 2.0

Lørdag kl. 11 

Vi skal ind til Østerbro for at se den nye Skønheden og Udyret, som forresten kan anbefales. Vi går ned til metroen på Islands Brygge, i silende regn, og ankommer ca. 20 minutter efter på Østerbro. Vi bruger dog lidt tid på at finde Park Bio, som ingen af os har været i før. Vi finder dog biografen i sidste øjeblik, som viser sig at være verdens mest skjulte men også hyggeligste af slagsen, og får tanket op på popcorn, saft og snacks, inden vi smider os i de røde sæder.

Lørdag kl. 14 

Filmen er færdig og udenfor rammer det fineste solskinsvejr os. Danmark i en nøddeskal. Vi begiver os mod Frederiksberg, hvor Sylvester skal på overnatning. Vi får både gået og kørt med utrolig meget offentlig transport, men det er ingen sag, når vejret er med os og fødderne er glade.

Lørdag kl. 15

Vi drikker kaffe hos min gudmor, spiser lørdagskage, mens Sylvester tager en kort lur i sofaen. Det er ikke sådan at være på farten hele dagen. Heldigvis står resten af dagen i afslapningens tegn for ham, hvorefter Rasmus og jeg vender retur til Islands Brygge.

ECCO COOL 2.0

Lørdag kl. 16

Vi går tur nede ved det gamle Bryggen, får drukket kaffe i hinandens selskab og når også lidt afslapning i sofaen herhjemme inden aftenens store middag venter.

Lørdag kl. 18

Vi cykler ned til metroen, som i dagens anledning er forsinket. Op igen og ud på cyklerne, hvor vi vælger at cykle hele vejen i det fine vejr.

Lørdag kl. 18.30

Vi ankommer til Illum Rooftop, hvor middagen skal indtages på MAIO Restaurant. Vi spiser os igennem 3 retter, drikker kølig hvidvin og nyder hinandens selskab. Det er ikke så tit man får lov at dykke ned i de dybe samtaler, når man har en 4-årig, der snakker konstant.

ECCO COOL 2.0

Lørdag kl. 21 

Vi begiver os ud i det nu mørke København og slentrer rundt i de tommer gader. Vi bliver dog hurtigt enige om at sofaen kalder, og vælger at cykle hjem i det kolde aftenvejr.

Kl. 21.30

Endelig hjemme og klar til at slappe af med en god film. Jeg tager mine sko af for første gang siden i morges. Jeg har på ingen måder skænket mine fødder en tanke i løbet af dagen, og det er på trods af vi har bevæget os en del.

Som vores dag nok vidner om var vi udsat for både regn, blæst, sol, lange gåture, cykelture, hurtig gang og slentren, hvilket de fleste af mine dage faktisk bærer præg af. Faktisk lidt af det hele og mere til. Den nye Ecco model, COOL 2.0, klarede dagen til UG, da de både er vind- og vandtætte. Det bedste af det hele er nok, at de er så lette, at man ikke mærker man har dem på. Som om man går på skyer. Tilmed har de indbygget kølesystem (hullerne langs bunden), der gør at luften hele tiden cirkuleres rundt. Dvs. ingen sure tæer eller følelsen af indelukkethed. Arhh…

Jeg kan ærlig talt ikke få armene ned, når der laves komfortable sko, der tilmed er pæne. Det skal nemlig ikke være nogen hemmelighed, at jeg bliver mere magelig des ældre, jeg bliver. Det skyldes nok også lidt for mange år i dårlige sko, som mine fødder har taget skade af. Jeg forstår virkelig nu, hvorfor det er så vigtigt at værne om sine fødder. Det er trods alt dem, der bærer os gennem livet.

Modellen kommer i tre forskellige farver, hvor jeg endte med at vælge de hvide. Når man som mig har tendens til at gå i mørkt tøj, kan et par hvide stilrene sneakers altså pifte det hele lidt op. Jeg tænker endda, at de kun bliver mere anvendelige, jo tættere vi kommer på sommeren.

Andre, der tænker i komfort derude eller har vanskelige fødder, der kræver ekstra hensyn? 


P.S Husk også at følge med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke, min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag samt Snapchat (danica_chloe), hvor I virkelig kommer tæt på.



8 Comments
  1. Jeg kan slet ikke undvære mine ECCO sko. Jeg slider et par travesko op om året. Jeg har mange forskellige par ECCO sko og støvler, der er både smarte og behagelige at gå i 🙂

    1. Skønt at høre! Jeg er åbenbart late to the party, for det er først gået op for mig nu, hvor behagelige ECCO sko faktisk er. Og så synes jeg virkelig de formår at kombinere design og komfort i ét <3

  2. Elsker Ecco! Mine ankelstøvler derfra har båret mig komfortabelt og pænt gennem hele vinteren – og jeg har et par superseje sandaler der ligger og venter på at det bliver sommer! Begge dele købt på udsalg til halv pris, da de jo koster lidt.. Sneaks mangler jeg dog i samlingen 😉

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Translate