Sikke en god start (og tak for i går)

Pakhus Yoga

Hvor de sidste uger var lidt mørke og tunge, har de seneste par dage været lyse og fyldt med god energi. Det er virkelig rigtigt, når de siger motivation og positive tanker avler mere positivitet, og det vil jeg især huske, når usikkerhedens grumme ansigt viser sig igen.

Jeg sidder på kontoret lige nu, og har netop overstået et interview med den sødeste specialeskrivende pige fra Odense. Jeg kan huske den proces, som var det i går, og vil gerne hjælpe, hvor jeg kan. Især når det handler om blogmediet, identitetskonstruktion og andet i den dur. Det er faktisk ganske sundt at blive spurgt ind til, da jeg på den vis får sat ord på hvorfor jeg blogger og hvad det giver mig.

Pakhus Yoga Pakhus Yoga

Mine tanker kredser stadigvæk omkring gårsdagens yogaevent, og jeg er ovenud begejstret. Jeg ved flere af jer gerne vil have været med, men var forhindret i går. Flere af jer boede simpelthen også for langt væk. Derfor tænker jeg, at jeg ville give jer et lille indblik i, hvad dagen bød på.

Pakhus Yoga Pakhus Yoga

Jeg startede min weekend med at få leveret et hav af produkter til de i alt 30 goodiebags. Nogle af mine favoritbrands havde nemlig været så søde at sponsorere lidt herligheder. Heriblandt den bedste økologiske håndcreme fra Mellisa, sunde tilskud fra PUKKA og et nærende mellemmåltid fra det helt nye RATION.

Dertil havde én af mine favorit webshops sponsoreret to af mine yndlingsprodukter fra Xellence Skincare til alle poserne, og sidst men ikke mindst havde Pakhus Yoga forkælet de i alt 30 deltagere med et klippekort, så de kunne prøve yoga igen på egen hånd.

Pakhus Yoga Pakhus Yoga

Søndag formiddag stod jeg klar hos Pakhus Yoga, hvor de mange goodiebags skulle pakkes. Det tog længere tid end først antaget, og så fik vi ellers travlt med at lægge alle måtter ud og de redskaber vi hver især skulle bruge. Heriblandt tæpper, puder og blokke. Frugten blev skåret ud og det hele sat op, og kl. 12.45 begyndte de første mennesker at dukke op.

Kl. lidt i 13 var der fuldt hus og vi introducerede kort, hvad dagen ville byde på. Pernille, som står bag Pakhus Yoga, fortalte nærmere om yogaens fantastiske egenskaber, og vi gik derefter igang med 75 minutters både blid og sveddryppende yoga. Jeg fik i hvert fald både udfordret min balance og styrke 😉

Efterfølgende var der tid til hygge, spørgsmål om yoga og snak. Det var så rart at snakke med folk og høre om deres individuelle liv. Læsk stod for forfriskninger i form af de smagfulde Kombucha drikke og ellers havde vi sat te fra PUKKA, samt frisk frugt, frem. Det hele var enormt afslappende, og vi tog det i et ganske roligt tempo, som søndage og yoga nu engang indbyder til.

Hvis jeg valgte at holde et lignende event på et tidspunkt igen, kunne du så være interesseret? Det kunne både være med udgangspunkt i bevægelse og yoga, men også arrangementer om hudbehandlinger og skønhedsritualer kunne komme på tale.


P.S Husk også at følge med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke, min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag samt Snapchat (danica_chloe), hvor I virkelig kommer tæt på.

12 Comments
  1. Ja, især om forskellige hudbehandlinger fx. Selvom jeg bor et stykke væk, så ville jeg alligevel være interesseret 🙂

    1. Dejligt at høre! Hudbehandlinger og ritualer kunne godt være emnet til et potentielt næste arrangement 🙂

    1. Det er næsten 100 % sikkert vi gentager succesen. Måske allerede til maj, så hold endelig øje med bloggen 🙂

  2. Det var et virkelig godt arrangement. Tak for en dejlig dag!

    Jeg ville bestemt deltage, hvis du en anden gang planlægger et arrangement, som fanger min interesse.

    Jeg synes, det er en virkelig god mulighed for at prøve noget nyt (som hér yoga), men samtidig er det forhåbentlig også en mulighed for at lære nye mennesker at kende.

    Jeg synes, det kan være svært at finde nye bekendtskaber, når man flytter til en storby – altså hvis man ser bort fra kollegaer… Savner lidt et sted, hvor der skabes et “fællesskab” på tværs af faglige grunde og personligheder. Men det kan godt være, at det kræver, at man melder sig ind i noget mere permanent. Hvis du har idéer, ville det være fedt med et indlæg?

    En tanke til at muligt kommende arrangement kunne være lære grundlæggende basisviden om makeup, samt hvordan man lægger en naturlig hverdags make-up.

    1. Dejligt du kom Trine <3

      Det handlede selvfølgelig om yoga, men i den grad også at møde nye mennesker. Jeg synes stemningen var så god, og der var grobund for at tale nærmere med folk man ellers ikke lige møder til dagligt.

      Sikke en god idé til sådan et indlæg. Jeg kender selv følelsen og havde den selv i høj grad, da vi flyttede herover i 2014. Det noterer jeg 🙂

      Super god idé med make-up. Nu er jeg dog ikke lige nødvendigvis den bedste til sådan noget, men man kunne teame op med folk, der var det 🙂

  3. Jeg ville så gerne have deltaget i søndags, men jeg er på ferie i Thailand og kunne derfor ikke. Jeg vil meget gerne være med hvis der kommer endnu et arrangement 😊

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Translate