SÅÅÅ… HVORDAN GÅR DET MED HJEMMEYOGA?

Hjemmeyoga

Jeg er som bekendt stoppet med yoga i mit faste yogacenter her på Islands Brygge. Det var ikke en beslutning jeg i sin tid havde lyst til at tage, men nogle gange må man tænke lidt fornuftigt. Især når man er selvstændig.


HJEMMEYOGA OG LIDT OM GLÆDEN VED AT BEVÆGE SIG HVER DAG

Men det betyder jo ikke jeg skal stoppe med yoga. Det vil virkelig være synd, nu hvor det gavner mig på så mange måder. Jeg prøvede derfor at undersøge markedet for videoer til hjemmeyoga.

Jeg synes det er fint man kan finde et hav af gode YouTube videoer med gratis yoga, men jeg manglede et sted, hvor det hele var samlet, og det var på den måde jeg faldt over GAIA.COM. Det her er forresten et totalt usponsoreret tip. Bare, hvis I skulle være i tvivl.

Hjemmeyoga

Derinde kan yogalærere fra hele verden uploade deres yogavideoer. Der er alle former for yoga, alle former for niveauer samt en masse andet indhold. Bl.a. meditationsvideoer, motivationssnakke, madvideoer, der støtter éns yogaforløb og meget andet. Jeg (eller vi, da Rasmus har joinet mig) kører lige nu med en 21 dags yogachallenge, hvor vi er nået til dag 14. Det er fantastisk!


LÆS OGSÅ: 10 GRUNDE TIL, JEG DYRKER YOGA


Jeg har aldrig dyrket så meget yoga, som da jeg begyndte at dyrke det herhjemme. Det er vitterlig hver eneste dag, og det svinger fra alt mellem 20 minutter til 1 time. Min krop har vænnet sig til det, så hvis jeg skipper en dag, brokker den sig også. Det er blevet en rar vane og et ritual, der gør jeg kobler af efter en lang dag, hvor jeg som ofte har været alt for meget online.

Hjemmeyoga

^^ Yogamåtte her og yogablok her (reklamelink)


Jeg er ingen yogaekspert, men det her fungerer for mig. Hvor vi før så serier i to timer inden sengetid, dyrker vi nu yoga i en time og ser noget på computeren i den anden. Det er voksentid på et helt andet niveau og jeg er blevet meget glad for det. Til de interesserede betaler jeg 10 dollars om måneden for adgang til sitet.

Man ved forresten man er blevet total yogaafhængig, når man begynder at overveje, hvad man gør på sin ferie, når man ikke kan tage sin yogamåtte med. Min krop elsker det i alle tilfælde, og jeg er den største fortaler for at bruge energi på dét, der faktisk giver kroppen ro, energi og balance.

Er der andre yogaelskere derude og måske endda andre, der også dyrker hjemmeyoga?


P.S Husk også at følge med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag.

6 Comments
  1. Jeg har dyrket det lidt on/off hjemme, men jeg vil vildt gerne i gang igen mest pga, at min krop nemt stresser. Jeg husker at du styrketrænede en del førhen, er det ikke korrekt ? 🙂 Hvordan er forskellen på din krops udseende efter du har ændret måden at træne på 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Translate