Anbefaling: Spaophold på Comwell Korsør og Ancient Baths Copenhagen

Anbefaling: Spaophold på Comwell Korsør og Ancient Baths Copenhagen 1
Anbefaling: Spaophold på Comwell Korsør og Ancient Baths Copenhagen 2
Anbefaling: Spaophold på Comwell Korsør og Ancient Baths Copenhagen 3

Hey! Hvis nu du elsker spa, velvære og afslapning, så gør dig selv den tjeneste at besøge AIRE Ancient Baths Copenhagen (book dit første besøg her). Endelig er de i København, og sikke et sted! Jeg har sjældent besøgt noget mere luksuriøst og lækkert. Og så endda i Carlsberg Byens historiske bygninger.

Fra det øjeblik du træder igennem porten til AIRE Ancient Baths, træder man ind i en verden af velvære. Skuldrene sænker sig straks, og du bliver helt rolig og slapper af. På sin vis et sted i byen, hvor tiden ikke eksisterer. 

I historiske omgivelser oplyst at levende lys begiver du dig – i dit eget tempo – ud på en sanserejse gennem forskellige termiske bade, der hver har deres temperatur og egenskaber. 

Nyd kontrasten mellem Caldarium (varmtvandsbad på 40ºC), Frigidarium (koldtvandsbad på 10ºC og isbad på 06ºC), Tepidarium (bad med tempereret vand på 36ºC), Balneum (bad med de tusinde dyser), Pediluvium (Koldstenskorridor), Laconicum (dampbad) med fokus på aromaterapi og afslappende eucalyptus for den ultimative detox, og Flotarium, et af de mest unikke bade med et saltindhold, der er lige så højt som i Det Døde Hav. 

Her skabes øjeblikkelig mental ro, mens kroppen flyder ubesværet og vægtløs i vandet. Det er virkelig en fantastisk oplevelse, man skal unde sig selv.

Comwell Korsør

Og apropos spaophold, så så flere af jer nok på både Instagram & Snapchat, at vi tilbragte sidste weekend på Comwell Korsør i anledning af min 30 års fødselsdag. Jeg tænker allerede tilbage på den weekend som noget helt særligt og derfor tænkte jeg også, at jeg vil dele vores oplevelse med jer herinde.

LÆS OGSÅ:

ALLE VORES SPAOPHOLD RUNDT OMKRING I SKANDINAVIEN

Vi har tidligere besøgt flere af Comwells fine hoteller (se bl.a. HER og HER), og denne gang faldt valget på Comwell Grand Park i Korsør, da vi begge ELSKER spaophold og så var det i en virkelig overskuelig afstand fra vores hjem. Fra vi tog hjemmefra til vi landede på hotellet, gik der ca. halvanden time. Det er lige til at overskue.

Comwell Korsør
Comwell Korsør

Om Comwell Korsør og vores ankomst:

Det smukke sparesort er beliggende 10 minutters gang fra togstationen og lidt udenfor Korsør centrum – fornemmer jeg. Man ligger nærmest klods op af Storebæltsbroen, hvilket kom lidt bag på mig, da vi stod af toget. “Er vi så tæt på” sagde jeg i begestring, da jeg så det. Glæden over vand og store broer vil ingen ende tage, haha.

Vi valgte derefter at tage en taxa til hotellet. Mest af alt fordi vi ikke vidste, hvor tæt på det lå. Efter 4 minutter i taxaen var vi der, og selvom turen føltes lidt kort, var jeg glad taget i betragtning af vi havde kuffert med.

Vi ankom kl. 14.30 og blev budt velkommen i receptionen. Den hjælpsomme receptionist introducerede os kort for hotellet, omgivelserne og de forskellige spisetidspunkter, hvorefter vi begav os hen mod vores værelse. Eller i det her tilfælde Suite. Yes! Vi skulle ikke mangle noget.

Jeg vil vove og påstå vi havde det bedste værelse på hele hotellet, der var udstyret med stort soveværelse, badeværelse, barområde, stue og en kæææææmpe altan med udsigt over sø og udendørs spaområde. Meget idyllisk og helt perfekt.

Vi begav os derefter ud på en lille rundtur, for at lære spahotellet bedre at kende. Det er forholdsvis stort men ikke stort som Kellers Park, for de af jer der har besøgt det i Jylland. Alt er tæt på og det betyder man ikke skal gå 400 meter før man lander i spaområdet. Vi skulle blot gå 50 meter i vores badekåber, før vi havde adgang til spaet.

Derudover er der både relax lounge, behandlingsområder (mere om det senere), restaurant, udendørslounge og selvfølgelig det lækre spa, der består af en opvarmet indendørspool, 3 jacuzzis, dampbad, aromasauna, normal sauna samt saunagus-behandlinger. Hotellet er ligeledes udstyret med fitnesscentre samt adgang til fine golfbaner, hvis man er til det.

Check ind er muligt fra kl. 14 og check ud er kl. 10 (kl. 11 om søndagen). Jeg bemærkede dog, at mange checkede ud, hvorefter de gik i spaen igen, da man også har adgang på de dage man checker ud, hvilket er et kæmpe plus, når man kun vælger en overnatning.

Comwell Korsør
Comwell Korsør
Comwell Korsør
Comwell Korsør

Spafaciliteter & behandlinger:

Comwell er kendt for deres lækre spaomgivelser og Comwell Korsør er ingen undtagelse. Efter en lang gåtur i det smukke område, tog vi badetøj på og drog mod spaområdet. Her startede vi med indendørs jacuzzi, som dog hurtigt blev for varmt.

Vi svømmede derefter rundt i den indendørspool, som havde en perfekt temperatur og til sidst satte vi os i de udendørs jaccuzis. Solen bragede jo igennem hele weekenden. Faktisk så meget vi fik en hel del sol. Det var lige før man følte man var på badeferie.

Ydermere var vi så heldige, at vi skulle have en par-behandling på min 30 års fødselsdag. Rasmus var lidt nervøs, da han typisk ikke er til sådan noget. Men hans tvivl blev gjort til skamme, da vi gennemgik den halvanden time lange kropsmassage. Hvorfor gør man egentlig ikke sådan noget oftere? Det er jo den mest fantastiske følelse og man føler sig let som en fjer bagefter.

Comwell Korsør
Comwell Korsør
Comwell Korsør

Location og oplevelser:

Nu var vi ikke bekendt med Korsør og området omkring, men sikke en fin beliggenhed. Det ligger tæt på hav og i naturskønne omgivelser lige udenfor byen. Hotellet ligger klods op af den stor golfbane, hvori der ligger en masse hyggelige stier igennem skov og flyvende golfkugler, hvorefter man når helt ned til havet.

Vi brugte størstedelen af fredagen på at udforske området. Der var ualmindelig stille i forhold til København, hvilket passer perfekt til et ophold, hvor det handler om at trække stikket.

Der var faktisk en sød følger på Instagram, der tippede mig om at vi skulle køre ned til Storebæltsbroen og gå en tur langs vandet inklusiv under Storebæltsbroen. Nu var vi desværre ikke i bil, men hvis vi var, havde vi gjort det. Det lyder som en virkelig fin tur.

Comwell Korsør
Comwell Korsør
Comwell Korsør

Værelserne:

Billederne taler nærmest for sig selv og jeg elskede alt det plads og luft vi havde omkring os. Vi boede i det de på websitet omtaler som en suite. Der er 4 suiter på hotellet og jeg vil til enhver tid anbefale at opgradere for den fulde spaoplevelse. Vi brugte nemlig både stuen, barområder og især altan rigtig meget.

Alle værelser på hotellet er inkluderet gratis wifi og moderne bekvemligheder, og vigtigst af alt var sengen virkelig god. Det er nok ét af de vigtigste parametre for mig. Hvis jeg ikke sover godt, hjælper det ikke ligefrem på den afslappende fornemmelse. Hotellet er dog af ældre stand end de andre Comwell hoteller, jeg har besøgt. Det gør som udgangspunkt ikke noget, men man kan godt se at de fleste af værelserne er indrettet for nogle år siden.

Børn & familie:

Personligt foretrækker jeg at besøge steder som disse enten med kæreste eller veninder, da det ligesom ligger op til afslapning fra hverdagens stress. Men jeg så faktisk flere der både havde helt små spædbørn med samt 1 årige og opefter.

Det er ét af de steder, jeg har besøgt, der er mest børnevenlige, da børn over 3 år faktisk har adgang til poolen i bestemte tidsrum. Bare så man ved, at det er en mulighed, hvis nu man ikke har mulighed for pasning. Men hvis man har, så vil jeg altid anbefale af tage en time out og nyde hinanden.

Comwell Korsør
Comwell Korsør
Comwell Korsør
Comwell Korsør
Comwell Korsør

Morgenmad, spafrokost og middage:

Jeg havde høje forventninger til maden – ikke mindst fordi jeg ved hvor gode de andre Comwell hoteller er, når det kommer til at lave mad. Heldigvis levede det op til forventningen. Morgenmaden var som altid god med et kæmpe udvalg af lækkert brød, masser af friskpressede juices, hjemmelavede pandekager, æg, pålæg, frugtstation, müsli og alt hvad hjertet ellers begærer. En morgenmad siger rigtig meget om et sted, og hvis bare det spiller, er jeg godt tilfreds.

Vi nød også en enorm lækker spafrokost om lørdagen. Vi havde faktisk glemt tidspunkt, da vi skulle have en massage, men personalet var så søde at lave det til os efter kl. 14 og endda servere det i relax loungen, hvor vi faktisk var de eneste mennesker. Vi nød det i vores badekåber med et koldt glas cava til. Det er altså livet!

Både fredag og lørdag aften blev tilbragt i restauranten, hvor vi begge dage nød en 4-retters middag med dertilhørende vinmenu. Det var virkelig god mad og to vidt forskellige menuer de to dage. Det bedste af det hele? At det faktisk var virkelig fair priser. Man kan også både købe 2-retters og 3-retters, hvis man er mere til det og selvfølgelig undlade vinmenuen, hvis man er mere til øl, cocktails eller andet godt fra baren.

Priser:

Priserne på opholdet er virkelig overskuelige. Jeg er af den holdning, at man ikke behøver tage langt væk for at få en dejlig feriefølelse. Især når man som os helst ikke vil for langt væk fra Sylvester. Her er et spaophold i det danske land et rigtig godt bud, og Comwell Korsør tilbyder det endda til en rigtig god pris.

Således kan man komme afsted en hel weekend fra 2.196 kr. for 2 mennesker inklusiv morgenmad. Jeg vil dog til enhver tid anbefale at bestille spaadgang og middag med, da det bare lige gør oplevelsen det endnu bedre. I kan læse meget mere om Comwell Korsør HER, hvor I også kan bestille jeres eget ophold.

Jeg håber I kunne bruge vores mini-guide hos Comwell Korsør som inspiration til en lille get-away i en travl hverdag. Det er vigtigt at tage sig tid sammen med sin mand, kæreste, veninder eller familie, hvor man pakker al elektronik væk, får kigget hinanden dybt i øjnene & koblet af. Det fortjener alle mennesker altså i ny og næ ? Tak for den fine oplevelse Comwell. Jeg håber snart vi ses igen.

Rigtig god søndag herfra.

PSST… Jeg er meget aktiv på andre sociale kanaler, hvis du er til små glimt fra familielivet på Islands Brygge med min mand og to børn?

Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små personlige hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. Husk endelig også lytte til mit podcast GÅSEHUD, hvor jeg deler uhyggelige historier om det overnaturlige

Del indlægget
Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

4 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments