Skønhedsfavoritter og ritualer i juli

Skønhedsfavoritter og ritualer i juli 1

Organicup, verdens bedste ansigtsmaske + et hav af andre effektive sager..

Første dag på pinden… Jeg er tilbage på min kontorplads, hvor jeg vitterlig ikke har været i over en måned. Det var så lang tid siden sidst, at jeg ikke kunne huske dørkoden. Et par Facebook beskeder senere kom jeg ind og her sidder jeg så i dag.

Derfor skal I heller ikke snydes for min faste føljeton – nemlig den foregående måneds skønhedsfavoritter. Det er nogle af de blogindlæg, jeg nyder allermest at skrive til jer.

Organicup, serum, et yogaprodukt og meget andet: Jeg deler mine skønhedstips og ritualer fra juli måned

Som altid er det få, men effektive, produkter, der finder vej, og jeg forsøger altid at have lidt af det hele med. Det er ikke særligt sjovt at læse om de samme 7 produkttyper.

Organicup

I dag har jeg et yogaskønhedsprodukt med (yes, du læste rigtigt), en FANTASTISK ansigtsmaske, der giver den fineste glød, Organicup + 4 andre skønne skabninger.

Jeg ved ikke om I ved det, men beautytendenser og skønhedsprodukter er noget jeg elsker og altid har gjort. Jeg suger al viden til mig, og anser mig selv som en forsøgsperson, når det kommer til de ting.

LÆS OGSÅ:
ALLE TIDLIGERE SKØNHEDSTIPS OG RITUALER

Jeg er nødt til at vide om det virker og hvad, der er bedst. I bund og grund er kost, motion, gode gener og vand elementært, men man kommer saftsuseme langt med de rette produkter på hylderne.

Olaplex Hair Perfector NO3 = Jeg bliver ved med at vende tilbage til det her produkt, da jeg slet ikke kan leve uden. Det har en fast plads i vores bruser, og jeg forsøger at bruge det en gang ugentlig, så mit hår holder sig sundt og blødt. Det er en fugtgivende og genopbyggende maske, der virker magisk på skadet hår. Den skal fordeles i uvasket håndklædetørt hår, dvs. inden du vasker med shampo og balsam. Man kan eventuelt sove med det natten over, så det virkelig trænger ind.

Organicup (menstruationskop) = Nogle af jer har måske set mig stille et spørgsmål eller ti i den private Facebook gruppe for kvinder, og gudskelov for det. Nu forstår jeg det nemlig langt om længe. Hvis I selv har problemer med at få den til at sidde ordentlig, vil jeg derfor anbefale jer at blive medlem af Facebook gruppen og læse de mange gode råd.

Grunden til jeg elsker den skyldes bl.a., at jeg ikke kan klare tanke om unaturlige og blegede stoffer inde i mig, som tamponer jo ofte indeholder. En Organicup er et naturligt alternativ, og du slipper for udtørrethed, svamp og smerter. Derudover er det langt billigere i længden end dyre bind og tamponer. Har I prøvet jer ad med en menstruationskop?

Organicup

LACTOClear Face Wash = Mit ansigt slår lidt ud for tiden, og jeg er rent ud sagt træt af det. Heldigvis har jeg fået fingrene i LACTOClears Face Wash, som er specialudviklet til os med udsat hud. Den er skånsom og baseret på en ny probiotisk teknologi, som er udviklet til pleje af den sensitive og urene hud. Jeg har brugt den en lille måned og er virkelig fan!

Exuviance Bio Oxygen Facial = Det her er en af de ansigtsmasker, hvor du faktisk kan se en forskel blot efter én gang. Jeg er blevet så glad for den, at jeg endda har fået Rasmus til at bruge den. Den unikke maske tilfører huden en virkelig fin glød. Den er god mod stresset, træt og grålig hud, som trænger til en kærlig hånd. Se det som en detox til din hud. Det føles i hvert fald sådan, når man har den på. Den efterlader tilmed huden mere smidig og silkeblød, hvilket er nødvendigt her i start 30’erne.

M2 Serum til øjenvipperne = Et af de mest hyppige spørgsmål jeg får via bloggen, går på mine øjenvipper. De er nemlig ufattelige lange. Det er dog desværre ikke medfødt, men derimod M2 Serum, som jeg tidligere har omtalt med stor begejstring. Jeg vil slet ikke vide, hvad jeg skulle gøre uden.

Efter blot få uger med daglig brug vil øjenvipperne vokse sig længere, fyldigere og mørkere. M2 Serum indeholder flere ingredienser, der aktivt stimulerer vippernes vækst for naturligt lange og tætte øjenvipper. Det er sådan et produkt man bare skal prøve, men pas på! Man bliver nemt afhængig.

Organicup

Aveda Tulasa Radiant Oil = Jeg har fundet en ny metode til at holde min hud ung, smidig og gennemfugtet. Jeg er nemlig begyndt at massere mit ansigt hver eneste morgen med min favorit olie fra Aveda. Først tørbørster jeg ansigtet (som I kan læse fordelene ved her) og derefter skyller jeg ansigtet for at kunne massere olien ind i huden.

Det er meningen, at man skal give sit ansigt en massage og gerne i minimum 5 minutter. Vi har så mange muskler i ansigtet, som ikke bliver aktiveret nok, men ligesom alt andet ved kroppen, skal det trænes regelmæssigt. Det er et godt (og billigt) anti-aging tip, som jeg vil ønske jeg havde begyndt på lidt tidligere.

Yoga Mat-Cleaner med Rosemarin = Et lidt atypisk skønhedstip, men hvis du ligesom mig ynder at dyrke yoga, er det rart at vide. Sådan en yogamåtte har jo tendens til at blive hurtig beskidt og fyldt med snavs. Yes, det kan godt være man ikke kan se det, men det er sandt.

Det er vildt besværligt at skylle og rense i badet, og gavner heller ikke altid måtten, så derfor købte jeg en yogaspray i helsekosten i Prag. Jeg vil tro man kan finde det i alle helsekostbutikker. Det virker i alle tilfælde antiseptisk, antibakterielt og fugtgivende. En yogamåtte har nemlig, som alt andet, brug for pleje.

Hvad er I særligt glade for lige nu, når vi taler skønhedstips og små rare ritualer?
Del indlægget
Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments