Tanker om hele bloguniverset og min sindstilstand lige nu..

Tro det eller ej. Jeg bliver (også) ganske træt af den branche jeg befinder mig i. Både af hele konceptet, men i den grad også mig selv. Det er til tider anmassende og frustrerende at skulle dele ud af sit liv evig og altid. Jeg synes oprigtigt set ikke jeg er en spændende person. Især ikke for tiden, hvor ugens højdepunkt er mit yogahold. Inspirerende? Ej, ikke helt..

Samtidigt bruger jeg uanede mængder af tid på at følge andre personer. På deres respektive blogs, Instagram, Facebook, YouTube etc. Alt for meget tid. Oveni det irriteres jeg dagligt over salgsmails fra virksomheder, som søger at udnytte mig og jer ved at sende et eller andet random produkt, jeg slet ikke mangler. De fleste ignorerer jeg, men nogle gange får de et spydigt svar, hvis jeg har overskud.

Og hvad skal det her blogindlæg så handle om? At jeg tror på det er sundt at være kritisk i forhold til de fodspor vi sætter online. Blogmediet og alle mulige andre sociale medier har jo en enorm magt. Det kommer heldigvis ofte positivt til udtryk, når tabuer nedbrydes og folk samles i fællesskaber. Men der er også perioder, hvor jeg synes det hele forsvinder i forbrug, kommercielle samarbejder, presseture og overfladiske betragtninger. Hos mig selv inklusiv. Det hører ofte med, når man lever delvist eller 100 % af sin onlinetilstedeværelse. Det kan jo være ganske inspirerende, og man bliver nogle gange varm på noget man ikke kendte til i forvejen, men der er også tider, hvor jeg ikke magter det. Jeg er selv en stor del af det og skyldig i alle ovenstående punkter.

Jeg synes ellers Danmark kan bryste sig af at have nogle autentiske og dygtige blogpersonligheder, der formår at mestre mediet til perfektion. Meget bedre end mig selv. Jeg er hverken skarp nok formuleringsmæssigt, har desværre ikke budget til at betale en fotograf for nogle æstetiske billeder og jeg har heller ikke altid motivationen til at finde på nye kreative måder at udtrykke mig på. Når jeg blogger bliver det læst af mange, hvilket jeg er taknemmelig for, men jeg ender aldrig med at blive en topblogger, der har flere hundredetusinde følgere på tværs af platforme. Hvilket jeg forresten har det fint med – med de store tal kommer der også et andet pres, og det synes jeg kan være svært nok at håndtere, når man har en mellemstor blog.

Jeg har ikke tænkt mig at stoppe – jeg elsker det jo 95 % af tiden, men derfor skal jeg stadigvæk huske, hvad der betyder noget her i livet. Jeg kan nemlig have tendens til at stresse lidt for meget over dårlige samarbejdspartnere, daglige indlæg, statistikker og forventninger i forhold til det jeg leverer. Ofte udelukkende mine egne forventninger, som gør det ret så nemt at fejle og blive træt af sig selv.

Jeg tror gerne jeg vil tilbage til mere hverdagsblogging, men kun de dage jeg har overskud. Altså min blog er meget hverdagsagtig i forvejen, men derfor kan jeg sagtens prioritere tanker om løst og fast endnu mere end det er tilfældet nu.. I bund og grund skal jeg gøre op med mig selv, hvad jeg synes er sjovt at bruge tid på. Der er nok praktiske ting bagved kulissen, så hvad synes jeg oprigtigt er interessant? Skal jeg lave YouTube videoer fordi jeg synes det er sjovt? Eller prioriterer jeg det i bund og grund fordi det er et hit lige nu og åbner flere døre? Jeg ved det virkelig ikke engang selv.

Refleksioner fra en træt, højgravid og forvirret mig, der prøver at finde hoved og hale i den hverdag, jeg har stablet på benene. Måske ikke så relevant for jer, men ikke desto mindre virkeligheden hos mig og den deler jeg også gerne med jer.

Bruger I ligesom mig nogle gange for meget tid online? Hvad laver I til dagligt og hvordan fandt I frem til det, der var vigtigt i jeres liv? Hvis altså I har fundet “lykken”? Har I også nogle perioder, hvor I sætter spørgsmålstegn ved den hverdag man har valgt?


PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmode om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Hey you! Har du læst de her?

12 Comments
  1. Tja, måske er tiden bare løbet fra navlepilleri og lommefilosofi
    https://medium.com/21st-century-marketing/its-time-to-address-the-elephant-in-the-room-influencers-don-t-really-influence-anything-or-ee036b4abbb
    Den monetarisering af blogfænomenet der har fundet de sidste 4-5 år, er ved at finde sit lejde. Tallene er tikket ind, og effekten er markant mindre end forventet. Der skal en voldsom volume af besøgende til for at skabe et salg der kan retfærdiggøre de summer der er blevet betalt til bloggere for ganske får år tilbage. Fremtiden ser ud til at tilhøre 100k+ bloggere – resten må nøjes med sponsorede produkter. Og lad os nu være helt ærlige. Det er lidt tårkrummende at læse indlæg om sponsorerede produkter. Jeg forstår godt du føler dig trængt op i en krog økonomisk.

    1. Tak for dine interessante refleksioner 😊

      Nu køber virksomheder faktisk sjældent ind i blogs eller andre typer online personligheder pga. salg. Som du siger, er det nemlig sjældent at de her mennesker kan øge salget så meget, at det kan mærkes. Derimod lægger de vægt på brand awareness og SEO, hvilket man også får med i prisen. Derudover får de materiale samt indhold de kan promovere på egne kanaler. Det er meget sjældent at en virksomhed hos mig efterspørger decideret salg. De vil hellere have de andre ting, og så er salget bare en bonuseffekt, som altså ikke altid kan måles, da nogle først tænker på det flere måneder efter (hvor brandet er højst i hukommelsen) og måske køber det fysisk, hvor der ikke kan trackes.

      Jeg kender også meget få 100k + bloggere. Dem der ligger på det niveau (minus kendisbloggere), er som regel dem der har været rigtig gode til at lave SEO på et tidligt stadie eller som blogger om meget google-venlige ting. Fx madbloggere. Deres effekt vil derfor ikke nødvendigvis altid være så stor i starten, men på længere sigt kan det godt betale sig.

      I forhold til at andre må nøjes med sponsorerede produkter, er jeg uenig. Jeg har i hvert fald intet problem med at sælge mig selv ind og det er mit eget ansvar at forhandle en pris hjem og gøre opmærksom på mig selv. Men jeg tror også der er en kæmpe forskel mellem dem, der lever af det (og gerne skal have et budget for at samarbejde) og hobbybloggerne, der er fint tilfredse med produkter. Jeg synes ikke det tåkrummende at læse om sponsorerede produkter og kan heller ikke se forskellen mellem om man laver et betalt samarbejde eller blot får produkter i betaling. Det er begge to reklame og op til den enkelte at formidle det på en måde, så det giver mening for vedkommende.

      Jeg har siddet på begge sider. Først to år, hvor jeg var den der købte ind i influencers på baggrund af de kunder vi repræsenterede og nu på den anden side, som bloggeren. Jeg har derfor en ret god idé om hvad mit indhold er værd og at det bør koste penge. Om det varer forevigt tror jeg næppe, men lige nu fungerer det. Så er det blot mit ansvar at stoppe mens legen er god eller at rykke mig, så jeg udvider min forretning til andet end blot sponsorerede samarbejder 😊

  2. Jeg elsker blogs. Blogger selv på vel efterhånden sjette år om livet i Udkantsdanmark – livetiudkanten – men jeg er ved at tude af ærgrelse over alle de blogs, jeg har fulgt i årevis, der bare bliver mere og mere elendige, fordi de mister nerve og troværdighed af det ene sponserede samarbejde efter det andet. Jeg gider simpelthen ikke læse med mere, jo flere mærkelige samarbejder, Skønt indlæg og max held og lykke med baby lige om lidt 👍💝

    1. Det er virkelig også en (svær) balancegang og jeg kan godt følge dig. At blogs bliver mindre hverdagsagtige og mere magasinagtige. Meget af det handler om de nyeste steder, det helt nye (og utilgængelige) tøj, de nye rejsedestinationer, flotte locations og hypede steder. Selvom jeg jo også elsker den del (fordi det er spændende og anderledes end mit eget kedelige liv), mangler jeg et eller andet.

      Jeg har og er stadigvæk en del af den blogudvikling, men kan også mærke jeg begynder at tage mere afstand fra det. Det er simpelthen ikke vigtigt nok for mig og jeg begynder at trække mig selv, når jeg bruger + 15 minutter på at redigere et billede til Instagram. Med en lille baby lige om lidt har jeg da slet ikke tid til det længere og jeg må lige få mine prioriteringer i orden. Derfor håber jeg at kunne gå tilbage til det, som jeg selv elsker allerhøjest. Daglige betragtninger uden det store formål.. Tak for dine fine ord ❤️

      1. jeg har det ligesom Christine. jo mere professionelt sigte de har (med prof fotografer evig og altid og for mange og ligegyldige eller fuldstændig forkert valg af samarbejder), jo mindre (hvert fald) ofte personlige bliver det – ligesom magasinerne, som jeg for længst aldrig køber mere og så står jeg lige langsomt af. Hellere det er lidt ovre i den mindre pro-afdeling, hellere færre men bedre og personlige indlæg end det modsatte. Og hellere at de skriver færre indlæg, fordi de også har et arbejde at passe. Det er måske lidt strengt skrevet, men jeg oplever bare at disse blogs er dem, jeg vender mest tilbage til – måske fordi de spejler mit liv meget mere end de andre.

        1. Jeg forstår godt dine tanker, men er det så ikke mærkeligt, at dem der har det liv også er dem, der er mest populære? Jeg tænker der må være et marked for (u)realistiske blogs. Måske fordi vi godt kan lide at drømme os væk i liv vi aldrig selv får? Jeg ved det ikke, men det er en interessant snak og jeg tror vi kommer til at opleve et skift i den måde hvorpå vi følger blogs i dag.

          1. Jo, det er bemærkelsesværdigt. men spørgsmålet er også hvor lang tid det varer – lige som med magasiner går det måske op og ned – og mest ned i perioder.
            Indtil noget andet vinder frem igen. Jeg tror også, at vi kommer til at opleve et skift – lige nu drukner det også i nye blogs, synes jeg. Det bliver spændende at se.

  3. Jeg kan virkelig godt følge dig.

    Jeg har for nyligt trukket vejret rigtig dybt og besluttet mig for at gå væk fra tanken om, at alle mine indlæg skulle være lange og gennemtænkte, for da jeg begyndte at stille det krav til mig selv for et år eller to siden, blev det lige pludselig meget sværere at “være mig” på bloggen.

    Nu er jeg begyndt igen at give plads til de små indlæg, for de passer bare langt bedre til der, hvor jeg er nu, og derfor passer de bedre til min blog. Sådan må det være. Til gengæld kommer der flere af dem, og jeg kan have mig selv med.

    Og forresten – så er noget af det dejlige ved (både dig og) din blog, at den er så ægte og autentisk. Der er intet i vejen med at få taget profesionelle billeder, men for mig går lidt af fidusen altså af det, hvis billederne tages “in bulk” af en professionel fotograf. Jeg vil se øjeblikke af et liv – ikke opstillede scenarier, der er skabt med det ene formål, at de skal se pæne ud.

    Måske er vinden ved at vende igen? Jeg ved godt, folk altid negligerer blogmediet ved at kalde det en “online dagbog”, hvilket selvfølgelig er misvisende, fordi de fleste profesionelle bloggere nu kører lidt mere… well, professionelt, men det startede jo immervæk som online dagbøger, og det er nok også der, noget af magien ligger. Det skal ikke være så poleret og perfekt det hele, og det er noget kedeligt noget at forsøge at leve op til.

    Jeg svarer overhovedet ikke på dine spørgsmål, men nu fik du da lige mine refleksioner oveni hatten!

    1. Du sætter altid meget bedre ord på det end mig Anne-Li 💕 Det skal du have ros for!

      Du har fuldstændig ret. Det hele handler om forventninger og ikke mindst éns egne. Man kan bare sjældent leve op til dem, og det er ikke særligt sjovt eller motiverende. Jeg mindes ellers engang, hvor det ikke var sådan, men når man lever af det og følger med i andres liv, kan det være svært.

      Det med billederne har du ret i. Jeg fanger bare mig selv i, at drømme mig væk i andres (opstillede og redigerede) billeder og tænke det skal jeg jo også for at være lige så god/succesfuld. Sandheden er, at jeg hverken har råd til det og nok heller ikke er en særlig god “model”. Jeg har heller ikke nyt tøj til alle billederne og jeg kan slet ikke spotte gode locations, så det vil hurtigt ende galt.

      Jeg håber du har ret. At vi går mere tilbage til det autentiske. Det jeg elskede ved blogs, da jeg selv startede med at læse dem i 2009. Dengang hvor tøjet gik igen og det ikke var redigeret eller et modeblad værdigt. Selvom jeg også elsker den del, vil jeg gerne have mere af det hverdagsagtige og den forandring må jeg starte selv. Jeg har lige så meget et ansvar, og hvis jeg foretrækker den form for blogging, må jeg jo selv være forandringen, så tak for dine gode refleksioner ❤️

  4. Virkelig godt indlæg, Danica!
    Jeg bruger aaaalt for meget tid online (dvs. på facebook, IG og snapchat) og jeg tror det skyldes, at jeg ligesom dig lige nu er højgravid og på barsel. Min bloglæsning er min guilty pleasure og foregår med en kop kaffe om formiddagen.
    Jeg laver noget heeeeeelt andet. Jeg blev færdiguddannet teolog i sommer og skal være præst (mangler bare lige 4 måneder på pastoralseminariet, som jeg tager efter endt barsel). Jeg er ikke en gang gået i gang endnu, men derfor tvivler jeg da stadig på, om det er det rigtige jeg har valgt. Kan jeg sidde og lave sjælesorg med nogle, der har lige har mistet et barn fx? Jeg tror dog kun, at det er en sund refleksion at have. Tvivl er ikke en dårlig ting, men det får en til at reflektere over, hvor man er i sit liv og om det er her, man har lyst til at være. Så byd tvivlen velkommen.

    Og så vil jeg ellers sige: Fortsæt dit gode arbejde. Jeg elsker din blog og at det er hverdagen, som bliver skildret. Jeg er mere til det her ‘autentiske’ end professionelle billeder. For mig er det jo netop det autentiske, jeg søger i en blog – ellers køber jeg et magasin ;-).
    Rigtig god weekend 🙂

    1. Tak Iben. Det var ellers bare (endnu) et random indlæg uden de store tanker bag. Altså dem, der ikke er gennemtænkt, men bare skal ud ❤️ De er næsten altid de sværeste, fordi man bliver lidt ekstra sårbar.

      Ja, man kan nemt bruge for meget tid online. Bloglæsning har jeg det okay med, men jeg kan blive lidt irriteret på mig selv, når jeg endnu engang går ind på Instagram. Så meget sker der jo heller ikke derinde og jeg tager sjældent noget med derfra af værdi.

      Noget helt andet – sikke en spændende retning du har valgt dig. Jeg forstår godt dine tanker, men hvor må det være fedt at have valgt en retning som gør så stor en forskel for andre mennesker. Også selvom det må være hårdt.

      Tak ❤️ Måske er det fordi blogs i mange tilfælde bliver mere magasinagtige. Altså det hele smelter sammen og topbloggerne i dag lever nærmest samme liv som flere kendte mennesker. Derfor kræver det også at de har professionelle billeder, nyt tøj på hver dag og altid er fremme i skoene. Det kan jeg slet ikke være med på, men derfor kan jeg godt alligevel komme til at stresse lidt over det og føle mig “bagud”. Jeg ved godt vi ikke alle kan være trendsættere, men når man ser andre med velfortjent succes, kan man nogle gange godt overveje om man har prioriteret helt forkert undervejs. Men jeg skal bare være hverdagsmig med hverdagsskriblerier. Det er alligevel det jeg hygger mig mest med ❤️

      1. Jeg kan godt lide dine random indlæg. De er vældig reflekterede og indholdsrige!

        Ja, det er en lidt anderledes retning end de flestes, men jeg er overordnet set sikker på, at det er det rigtige 🙂

        Og det har du fuldstændig ret i, altså at blogmediet er mindre ‘dagbogs-agtigt’ og mere magasin-agtigt. Men som helt almindelig læser med et helt almindeligt forbrug og et helt almindeligt liv, så er det altså mere interessant og relaterbart at læse indlæg fra en kvinde som dig, der beretter om en hverdag, som den ser ud for de fleste af os. De blogs som smelter sammen med en magasinverden bliver i min optik lidt kedelige, hvilket jo i realiteten er synd, da de nok bruger både mange penge og meget tid på det. Det skyldes nok også, at de bliver mindre personlige og mere ‘polerede’.

        Der er vidst ingen tvivl om, at jeg ELSKER din blog og det univers, som du har skabt dig her. Og det er der tydeligvis også mange andre der gør! Så hold endelig fast i det – det er vi mange, der er glade for :-)) Jeg er sikker på, at du gør det helt rigtige.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Translate