Kroppen er jo fantastisk og kan meget mere end vi lige tror..

Delte mavemuskler under graviditet

God formiddag. Jeg sidder ved mit spisebord, mens alle børnene leger ude foran. Altså dem, der har vinterferie. Jeg har en del arbejde jeg skal have fra hånden, mens Rasmus og Sylvester er til LEGO WORLD 2018 ude i Bellacenteret. Det er en ret god arbejdsfordeling, selvom jeg godt gad at joine dem.

Mens jeg sidder ved spisebordet har jeg min splint på. Hvad er nu det, tænker I måske? Det er nemlig en vigtig del af min hverdag i forbindelse med det gravidforløb jeg følger hos Maven og Mig. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg næsten ALTID har været ked af min mave. Faktisk helt fra barnsben.

Delte mavemuskler under graviditet

Det var først i start 20’erne, jeg lærte at acceptere den, men efter min første fødsel var udgangspunktet ikke har ret godt. Maven hang og pressede mine organer ud, hvilket resulterede i jeg undgik alle former for tætsiddende tøj. Når jeg endelig skulle have det på, havde jeg altid spanx på under mit tøj. Jeg troede det var hvad man kunne forvente efter en fødsel og noget jeg skulle leve med for altid.


LÆS OGSÅ: TEGN PÅ FØDSEL? ER DU UTÅLMODIG? FÅ MINE 10 TEGN PÅ FØDSLEN NÆRMER SIG


Lige indtil jeg stødte på Maven og Mig. På 6 uger fik jeg en flad og stærk mave (se bare her) og det holdte jeg ved lige indtil jeg blev gravid igen. I dag har jeg en helt anden forståelse for coretræning og mavemusklernes betydning – både under graviditet, fødsel og bagefter, og derfor forebygger jeg nu, så jeg ikke står med svækkede mavemuskler og organer, der presses frem igen, efter fødslen. Fordelene ved den træning jeg laver nu er bl.a.

  • Mindske eller forebygge forstørrelse af rectus diastase (delte mavemuskler)
  • Hurtigere, mere effektiv og mindre kompliceret pressefase
  • Mindske skade på mavemuskulatur og bækkenbund ved fødslen
  • Forebyggende mod akut kejsersnit
  • Hurtigere genoptræning af mavemuskulatur og bækkenbund efter fødslen

Det indebærer daglige øvelser (der enten kan laves siddende, stående eller mens man laver noget andet) samt min splint, som jeg har på så meget jeg kan overskue. Jo længere man kommer i graviditeten des sværere kan det være at få splinten brugt, men det er ren vane og jeg kan se resultatet heraf, så den kommer på så tit jeg orker det.

Delte mavemuskler under graviditet

Sidste torsdag (hvor billedet også er fra) var jeg til min anden sidste konsultation hos Maven og Mig, hvor Sussi tjekkede mine mavemuskler. De har åbnet sig lidt mere, fordi maven naturligvis vokser meget nu, men det er stadigvæk så lidt, at jeg faktisk er inde for normalen. Dvs. mine mavemuskler stadigvæk er lukkede og stærke, omend strukket ud, selvom jeg måler over en meter i omkreds. Det er da imponerende?! Jeg får altid den vildeste powerfølelse, når jeg går derfra.

At jeg har formået at holde min krop stærk under graviditeten, hvor den trods alt er udsat for lidt af hvert. Udover min mave sidder forholdsvis højt, fordi mavemusklerne støtter den, så kommer det til at spille en stor rolle under fødslen, når barnet skal skubbes ned i bækkenet og ud. Jeg har styrken og musklerne til at arbejde med – ligesom jeg håber det gør pressefasen mere overskuelig.

Jeg har min sidste konsultation i uge 37, som jeg både glæder mig til og frygter lidt. På det tidspunkt er maven nærmest på sit højeste, og det er her jeg skal se om træningen har båret frugt. Hvis jeg har formået at holde dem lukkede hele vejen i forløbet, giver jeg altså mig selv et eller andet godt. Måske en taske eller et par sko? Det er vigtigt at fejre de små sejre, og så glæder jeg mig naturligvis til at fortsætte træningen efter graviditeten, hvilket gerne skulle give mig en stærk og ikke-hængende mave til trods for en fødsel. Hvor lang tid det tager ved jeg ikke, men jeg skal nok dele resultaterne undervejs – præcis ligesom jeg gør nu.

Andre derude, der har været kede af deres mave? Både inden graviditet, undervejs eller efter? Hvordan har I det nu og har I gjort noget aktivt for at få en stærkere core?


PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Hey you! Har du læst de her?

4 Comments
  1. Det er jo så sejt! Virkelig godt gået!
    Går selv med splinten og har termin lidt efter dig (27/4). Er virkelig spændt på at se hvordan effekten er under fødslen, og ikke mindst hvordan maven ser ud efter 🙈

    1. Tak Louise ❤️

      Og sejt du også er på. Det er virkelig få, der gør det under graviditeten, hvilket er ærgerligt. Håber sådan det giver pote, når man skal føde ❤️

  2. Ja, kroppen er jo fantastisk.
    Hvor er det godt at du sætter lidt fokus på forebyggelse.
    Jeg synes generelt at vi tænker for lidt i forebyggelse, men først tænker i behandling når “skaden” allerede er sket.

    Iøvrigt en rigtig fin mave du har 🙂

    1. Du har fuldstændig ret. Hvis bare jeg var så klog første gang 🙈 Det kan man jo implementere i mange af livets aspekter. Og tusind tak ❤️

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Translate