En makeover af vores soveværelse

En makeover af vores soveværelse 1

Der sker ting og sager i vores lille hjem. Senest har vi fået en babyseng ind i vores soveværelse, solgt vores gamle rullebord, fået en marmorhylde op samt en helt ny og fantastisk loftslampe. Det er jo ikke fordi vi har lavet de store forandringer, men alligevel nok til vi kan se og mærke en forskel.

Vores soveværelse er ret lille. Der er plads til vores 180 cm. store seng med indbygget opbevaring nede under sengen (se bare her, hvor smart det er) samt en babyseng. Derudover har vi indbyggede skabe i soveværelset.

En makeover af vores soveværelse 2
En makeover af vores soveværelse 3

Jeg holder alligevel af det lille rum til trods for den manglende plads. Det emmer af ro og afslappethed. Farverne er holdt forholdsvis neutrale og vi har helt droppet at have farvede vægge. Jeg vil gerne have det er et sted, hvor vi kobler af og lader op til en ny dag.

En makeover af vores soveværelse 4

Førhen kunne jeg have titusinde ting opbevaret i et soveværelse, men jo mere bevidst jeg bliver om vores behov des mere simpelt indretter vi det. Vi behøver sjældent ret mange ting. Så længe det man har er praktisk og har flere anvendelsesmuligheder.

En makeover af vores soveværelse 5

Lampen er købt i januar og passer perfekt ind i rummet. Førhen havde vi nogle klassiske hængende lamper fra FRAMA Cph med lange sorte ledninger (se bare her), men fordi de var sorte, fyldte de på en eller anden måde ALT for meget. De er nu kommet ind på børneværelset i stedet, hvor de passer meget bedre til.

Den nye loftslampe er i samme serie som vores spisebordslampe, og jeg har haft kigget på den i lang tid nu. Den skuffer heller ikke – tværtimod, og giver langt bedre lys. Samtidigt er den smuk at se på til trods for den egentlig fylder så lidt. I finder loftslampen i messing HER.

En makeover af vores soveværelse 6

En makeover af vores soveværelse 7

Babysengen er også ny og en gave fra Stokke, som vi har valgt at indgå et samarbejde med. Jeg har længe haft kig på den, da den opfylder alle de krav vi har til en seng til hende. Der er hjul på, så vi kan rulle den ind i stuen eller om på den anden side af sengen – afhængig af hvad vi har behov for.

Derudover er den indrettet således, at den følger barnet. Lige nu har den en rund vuggeform, der giver tryghed til barnet, men som hun bliver ældre kan sengen også udvides til en tremmeseng med flere funktioner og senere en juniorseng. Det er vildt smart.

Sengeranden og den fine sengehimmel er også fra Stokke, der altså har et hav af tilbehør, så man kan få sengen præcis som man vil have det. Uroen er fra Konges Sløjd og sengetøjet er det her fine fra Born Copenhagen.

En makeover af vores soveværelse 8

Nu mangler vi bare at få de søde måner og stjerner fra Cam Cam Copenhagen op på væggen og så er soveværelset også færdigt. Vi overvejer dog stadigvæk, hvor slyngevuggen skal hænge. Vi har en skrue i loftet inde i stuen, men måske det også vil give mening at have i soveværelset? Hvor har I haft jeres slyngevugge hængende?

Jeg glæder mig til at vise jer børneværelset, når det er færdiglavet. Lige nu er vi ved at finde en ny opbevaringsløsning, så vi kan få styr på hendes ting samt Sylvesters legetøj. Vi er ude i nogle skabe fra IKEA, som vi dekorerer med tapet eller maler.. Tiden må vise, hvad vi ender med.. Nogle gode indretningstips inden vi køber noget?

PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmode om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Del indlægget
Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

6 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments